Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kvægracerne.
255
Hovedhandel til Tyskland, specielt Hamburg. Paa Hamburger-Markedet fik det jhdske
Kvæg et godt Navn og blev en sogt Vare, og paa den store Fedekvcegsudstilling i
Hamburg 1892 tilkendtes der 4 sortbrogede, jydske Koer, dybe, brede, velbyggede, godt
kodsatte Kreaturer af Vestlandsslaget, Guldmedaille.
Men i svrigt er det jo en Kendsgerning, at i de Egne, hvor Opdræt og
Fedning er den overvejende Form for Kvægholdet og altsaa er Hovedindtægts-
kilden, der har det jydfle Kvceg for en meget væsentlig Del maattet ligge
Under i Kampen med det fremmede (Korthornet), medens Fremgangen i den
jydske Kvægrace er at soge der, hvor Mælkeproduktionen er det
bærende, om end med ftørre eller mindre Opdræt og til Dels Fedning ved
Siden af. Men naar det jydste Kvæg i de opdrættende og fedende Egne
saaledes kan siges for en stor Del at have trukket det korteste Straa otier for
Korthornet, saa flal det dog fremhæves, at de gode Resultater, der ere frem-
komne ved Benyttelse af Handyr af fremmed Race, kun have været mulige
ved og været afhængige af det jydste Kvceg, af de gode jydste Koer, der ere
ofrede paa Krydsningsavlens Alter, og dette Offer turde maaste være dyrere, end
det i øjeblikket synes. Unddrag den fremmede Race det jydste Element at
virke med, og Forgyldningen turde MUligvis for en stor Del gaa af den.
At de sidste Tiders hojst ugunstige Afsætningsforhold for Kreaturer yder-
ligere have bragt Vcegtflaalen til at synke til Fordel for Brugen af det jydste
Kvæg som hovedsagelig MælkeprodUcent, er indlysende, men Opdræt og
Fedning vil sikkert med nogenlande gode Konjnnktilrer ogsaa i Fremtiden
spille en i Forhold til det ovrige Land betydelig Rolle i det jydste Kvæghold.
Det jydske Kvægs Benyttelse til Trækbrng er, naar undtages
enkelte Egne (Hedeegne), nu af underordnet Betydning.
III. Det rsde danske Malkekvæg.
Ved Statskonsulent Peter Aug. Morkeberg.
Denne Race horer navnlig hjemme paa de danske L-er, hvor den næsten
er eneherstende; i den sydlige og sydostlige Del af Nsrrejylland findes den
ogsaa temmelig Udbredt, medens den knn Undtagelsesvis er repræsenteret i det
ovrige Land.
Hvad Racens Oprindelse angaar, da stammer den navnlig fra det sonder-
jydste Kvæg, nemlig dels fra Anglerkvæget, dels fra det nordslesvigske Kvceg og
Ballumkvæget, inden dette i væsentlig Grad blev blandet med Korthornet,
idet det rode danste Malkekvæg dels er direkte Efterkommere af nævnte Racer,
dels disses Sammensmeltningsprodilkt med det oprindelige danske Nkvæg.
Som Race betragtet, er det rode danste Malkekvægs Historie ikke ret
gammel; Indvandringen af og Paavirkningen gennem de nævnte sonderjydste
Racer fik ikke særlig Betydning for SlUtningen af dette Aarhundredes 2den