Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kvægracerne. 255 Hovedhandel til Tyskland, specielt Hamburg. Paa Hamburger-Markedet fik det jhdske Kvæg et godt Navn og blev en sogt Vare, og paa den store Fedekvcegsudstilling i Hamburg 1892 tilkendtes der 4 sortbrogede, jydske Koer, dybe, brede, velbyggede, godt kodsatte Kreaturer af Vestlandsslaget, Guldmedaille. Men i svrigt er det jo en Kendsgerning, at i de Egne, hvor Opdræt og Fedning er den overvejende Form for Kvægholdet og altsaa er Hovedindtægts- kilden, der har det jydfle Kvceg for en meget væsentlig Del maattet ligge Under i Kampen med det fremmede (Korthornet), medens Fremgangen i den jydske Kvægrace er at soge der, hvor Mælkeproduktionen er det bærende, om end med ftørre eller mindre Opdræt og til Dels Fedning ved Siden af. Men naar det jydste Kvæg i de opdrættende og fedende Egne saaledes kan siges for en stor Del at have trukket det korteste Straa otier for Korthornet, saa flal det dog fremhæves, at de gode Resultater, der ere frem- komne ved Benyttelse af Handyr af fremmed Race, kun have været mulige ved og været afhængige af det jydste Kvceg, af de gode jydste Koer, der ere ofrede paa Krydsningsavlens Alter, og dette Offer turde maaste være dyrere, end det i øjeblikket synes. Unddrag den fremmede Race det jydste Element at virke med, og Forgyldningen turde MUligvis for en stor Del gaa af den. At de sidste Tiders hojst ugunstige Afsætningsforhold for Kreaturer yder- ligere have bragt Vcegtflaalen til at synke til Fordel for Brugen af det jydste Kvæg som hovedsagelig MælkeprodUcent, er indlysende, men Opdræt og Fedning vil sikkert med nogenlande gode Konjnnktilrer ogsaa i Fremtiden spille en i Forhold til det ovrige Land betydelig Rolle i det jydste Kvæghold. Det jydske Kvægs Benyttelse til Trækbrng er, naar undtages enkelte Egne (Hedeegne), nu af underordnet Betydning. III. Det rsde danske Malkekvæg. Ved Statskonsulent Peter Aug. Morkeberg. Denne Race horer navnlig hjemme paa de danske L-er, hvor den næsten er eneherstende; i den sydlige og sydostlige Del af Nsrrejylland findes den ogsaa temmelig Udbredt, medens den knn Undtagelsesvis er repræsenteret i det ovrige Land. Hvad Racens Oprindelse angaar, da stammer den navnlig fra det sonder- jydste Kvæg, nemlig dels fra Anglerkvæget, dels fra det nordslesvigske Kvceg og Ballumkvæget, inden dette i væsentlig Grad blev blandet med Korthornet, idet det rode danste Malkekvæg dels er direkte Efterkommere af nævnte Racer, dels disses Sammensmeltningsprodilkt med det oprindelige danske Nkvæg. Som Race betragtet, er det rode danste Malkekvægs Historie ikke ret gammel; Indvandringen af og Paavirkningen gennem de nævnte sonderjydste Racer fik ikke særlig Betydning for SlUtningen af dette Aarhundredes 2den