Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

288 Kvæget. bet fast fra hver sin Side til bageste Stolpe, hvis Kant, som paa Tegningen vist, er " a^undet. Dyret vil nu nok prove, hvor stærkt Tovet er, men ester nogle Tag staar det roligt, og Smeden kan da uden Besvær behandle Klovene. Ved Udvirkningen af For- klovene anlægges Rebet om Forlemmets Kodeled, fores over Ryggen, hvor det paa den anden Side fattes af en Mand, der saaledes holder Lemmet op, mens Udvirkningen fore- gaar. Ved Forklovenes Udvirkning fores Dyret ikke ind i Rampen, men dets Hoved bliver bundet fast til den forreste Overligger eller Tværbjælke." („Vort Landbrug" Nr. 45, 1892). Bekvemme Baase. Koernes Baase ere i mange Tilfælde for knebne. Mens man for Hestens Vedkommende som Regel regner, at Baasens Bredde bor være lig Hestens Hojde, saa at Dyret kan ligge med udstrakte Lemmer, ere Koernes Baase ofte saa snævre, at Dyrene ikke alle kunne komme til at ligge samtidig, men maa fliftes dertil. Dette bor ikke være Tilfældet, samtlige Koer bor kunne ligge samtidig. For hver 2 Koer maa Baasens Bredde ikke være under 31/, Alen (c. 205 Ctm.) og for store Koer 33/, Slien (ca. 235 Ctm.). Længden af Baasen skorter det ogsaa ofte paa. For korte Baase node Kvæget til at staa med Baglemmerne ned i Skovlgangen, hvilket er en unaturlig og skadelig stilling, ja ikke sjældent ses Koerne at ligge med Bagpartiet mere eller mindre ned i og ud over Skovlgangen, hvorved de sole Yveret til med Gødning og Urin, og Folgert heraf er, foruden et daarligt Leje, i mange Tilfælde Yverbetændelse med Sbe- lcrggelse af en eller flere Mælkekirtler. Da der kan være ret betydelig Fvrflel i Koernes Størrelse, vil det ikke være muligt at passe den heldigste og rette Længde for samtlige Koer, men selv om Baasene for enkelte Dyr blive vel lange, saa foraarsager det jo ingen anden Ulempe end den, at At øerne blive lidt vanskeligere at holde rette, men et bekvemt Leje og Stade er her Hovedsagen. En Længde af fra 2 Alen 16 Tommer til 2 Alen 20 Tommer (ca. 175 Ctm.) efter Koens Størrelse, regnet fra Krybbens bageste Kant, vil være passende. Lejet i Baasen maa være jævnt og lunt. Mursten paa Fladen give et jævnt Leje, dog med den Ulempe, at Gulvet bliver lovlig glat i den bageste Del, saa Koen let glider paa Bagleminerne, hvad der kan være ret generende Her' kan anbefales Brug af riflede Fliser (Trottoir-Fliser) eller tilhugne Kampesten. De sidste kunne selvfolgelig bruges over hele Baasen og give et jævnt og stærkt Gulv som dog ikke er saa lunt som Murstensgulvet. Bed Strøelse kan der bodes paa et mindre lunt Gulv. For Renligheds Skyld bor Baasen paa dens bageste Tredjedel have lidt Fald sindtil 1 Tomme (2*/2. Ctm.)j, for at Urinen fan lobe fra. I Stalde, som ere be- regnede paa Stude og Tyre, er et ftørre Fald at anbefale for at lette Renholdelsen. Staldens Indretning med Hensyn til Anbringelse af Fodergange bliver nærmest et Bekvemmelighedssporgsmaal. Koerne staa mest roligt og ugenert med Hovederne umiddelbart mod Væggen, men det giver en besværligere Fodring, hvilket dog i smaa Besætninger ikke spiller nogen ftørre Rolle. Hvor man indretter sig med Fodergange, vil det i Stalde, hvor Kvæget anbringes i 2 Rækker efter Staldens Længde, være at fore- trække at lade hver Række faa egen Fvdergang langs Bæggen og begge Rækker fcelles Staldgang i Husets Midte. Herved opnaas der, at Koerne foruroliges mindre as hver- andre, særlig under Fodringen, og at der haves et bedre Overblik over Staldens Jnd- vaanere, hvilket ikke er uvæsentligt. En Bræddevceg mellem Krybben og Fodergangen vil hindre Koerne fra at gaa langt op i Baasen og tilsnavse Lejet, og ved at gore Væggen bevægelig, saaledes at den kan skydes tilbage, kan Krybben gores fri under dens Rens- ning og Foderets Forelæggelse. Koernes Plads i Stalden bor vælges med Omtanke. De sarteste Koer og saa- danne, der nylig have kælvet eller snart flulle kælve, maa tildeles de luneste Pladser, og de mest haardfore samt Goldkoerne sættes paa de mest udsatte Steder, som i Nærheden