Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kvægets Ernæring, Møgt og Pleje. 289 af Udgangsdøre etc. — Det er at anbefale at have en Baas til Raadighed for Koer, som flulle kælve, samt en Sy gesta ld. Al Staldtjeneste maa udfores dels under, dels umiddelbart efter Fodringen for hurtigst muligt at staffe Kvæget uforstyrret Ro. Af samme Grund bor fremmede ikke tilstedes Adgang til Stalden i den Tid, Kvæget har sin Hviletid, og Hunde — f tem for alt ikke fremmede Hunde — burde aldrig komme i Stalden, da de altid forurolige Kvæget. b. Ved KvEgets Rögt paa Grusgang bor der selvfslgelig vises samme Omhyggelighed i Pasningen og Behandlingen i det hele som paa Stald. Flytning af Kvæget, naar det staar i Tojr, og Vanding maa saa vidt muligt fle til bestemte Tider og efter samme Grundregler, som angivet ved „Fodring og Vanding" paa Stald. Tages Koerne ikke stadig paa Stald om Natten, bor dette dog finde Sted i de forste Nætter efter Udbindingen, særlig i koldt Vejr, eller ogsaa bor Koerne for- synes med Dækkener, og der maa i Overgangstiden om Foraaret særlig vaages over de tyndhudede, finhaarede Malkekoer. Ogsaa længere hen paa Sommeren kan der være god Anledning til at mindes, at det er en meget daarlig Okonomi at lade Malkekoerne fryse paa Marken. I mindre Besætninger er det jo altid overkommeligt at tage Koerne hjem om Slatten eller i særlig strengt Vejr — navnlig fugtig Kulde med Blæst — og der burde saadan Forholdsregel aldrig forsommes. Hvor der anvendes Los drift, burde der altid gives Kvæget Lejlighed til at soge Tilflugt i et Skur eller en Fold, hvad enten det er mod Kulde, Regn og Blæst eller mod Solhede og Insekter. At antieiibe tynde Lcerredsdækkener til Koerne om Sommeren, som Beflyttelse mod Insekterne, er brugt i Udlandet visse Steder og gør sin Nytte. Nogen egentlig Hudpleje er der sjælden Grund til at udove, naar Koerne ere paa Græs. Opgaven er her nærmest at forebygge, at Koen snavser sig til ved Lejet. Hudens Rensning sker dels under Bevægelsen i fri, bevæget Luft (Blæst, Regn), dels ved at Koerne slikke sig, gnide sig o. s. v., og er i Regelen saa fuldstændig, at der er ingen Anledning til at bruge Borsten. Efteraarstiden er ikke saa vanflelig soni Foraarstiden med Hensyn til Kvægets Sund- hedstilstand. Derinivd lader Kvægets Efteraarsgræsning ikke lidt tilbage at onfle i Ret- ning af nærende Indhold, selv om den „fylder" godt, og der er derfor skellig Grund til at stotte Kvægets Ernæring ved Tilflud af tort Foder (Ho, Kraftfoder, Halm). Til hvilken Tid Indbindingen bor foregaa, vil saa for ovrigt vcere afhængigt af Vejrforholdene. I tort og roligt Vejr taaler Kvæget jo overhovedet at gaa ude i eit betydelig lavere Temperatur end i fugtigt og blæsende Vejr. Ved Kvægets Rogt og Pleje saavel paa Stald som paa Græsgang er det af aller- største Betydning, at der holdes et vaagent Oje med de enkelte Dyrs Sundheds- tilstand fra Dag til Dag. I Dyrenes Ædelyst, Haarlagets Udseende, Hudens Til- stand, Gødningens Beskaffenhed og Mælkeydelsen har man gode Holdepunkter til Bedom- melsen as hvor vidt alt er i Orden. En særlig Side af den Behandling, som Koerne ere Genstand for, dels paa Stald, dels paaGræsgangen, er Malkningen, men dette Arbejde vil blive behandlet scerstilt i det folgende Afsnit. IV. Asernes Malkning. Bed Docent Harald Goldschmidt. Kun faa af de daglige Arbejder i det praktiske Landbrug fortjene den Agtpaagivenhed, som Koernes Malkning, og dog er der intet Landbrugs-