Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faaret. 299 stille bedre end de daværende Landracer. Bakewell lagde oprindelig ved Udvalget ikke egentlig Vægt paa at udsoge de største Individer, men søgte navnlig at naa Fremgang ved yppig Ernæring af de unge Dyr. Det oprindelige Dishleyfaar var derfor ej heller saa overvældende stort, men senere er det blevet yderligere udviklet, saa at det nu maa regnes mellem de største Slags. Det udmærker sig ved sin fortrinligt kodsatte, firkantede Krop med lang, men temmelig grov Uld, nøgent (o: kun af korte Dækhaar dækket) Hoved og en stærk, noget grov Benbygning. Det er den mest udbredte Faarerace i England og ogsaa den, der baade i og uden for dette Land har været mest anvendt til Krydsning, hvortil den egner sig fortrinligt. Med det mindre Cheviotfaar og det meget store Lincolnfaar har der saaledes været frembragt værdifulde Brugsdyr, som næsten have antaget Stammepræg. Dishleyfaaret er et fordringsfuldt Dyr, men det er tidligt modent til Slagtning. 2. Southdownfaaret havde som Landrace sit Hjemsted paa det sydlige Englands lave Kalkhoje (Downs) og var altsaa snarest et Hojlandsfaar. Det har været Genstand for Forædling omtrent lige saa længe som Dishleyfaaret, idet ogsaa her fremragende Op- drættere — John Ellmann og senere Jonas Webb — have nedlagt et betydeligt Arbejde. Oprindelig var det et lille Faar med kort, forholdsvis fin Uld, og om det end er gaaet betydelig frem i Størrelse, maa det dog nævnes som en af de mindste Kodfaare- racer. Ogsaa Ulden er bleven længere, ligesoin i det hele taget det nu stadigt bliver vanfleligere at flelne mellem kort- og languldede Kodfaar. Southdownfaaret er et meget smukt, velbygget Dyr med veludviklet Bagparti, lille fint Hoved og fine Ben, hvis korte Dækhaars Farve falder i det graalige, nærmende sig mere eller mindre sort. Med Hensyn til ædel Type bliver det ikke overgaaet af nogen anden Race. Det er et forholdsvis nøjsomt Faar — var det navnlig i dets oprindelige Form — og det har været særdeles meget brugt baade til Renavl, hvorved det hyppigt er omplantet under andre Forhold, og til Krydsning, i hvilken sidste Henseende det har haft meget stor Betydning ogsaa der- ved, at det har bidraget til at danne flere af de yngre Faareracer, de saakalde „Downs". Af disse bor nævnes Hampshire-, Oxfordshire- og Shropshiredowns. а. Hampshiredowns er dannet ved Krydsning mellem Southdowns og gamle Faareslag. Det er et tidligt udviklet, stort, kraftigt, velformet Faar med fast Kod. Det præsenterede sig s. Eks. paa Hamborgerudstillingen 1883 som den mest tiltalende Form af de forflellige Downs. б. Oxfordshiredowns regnes for at vcere en Krydsning af Hampshiredowns med Southdowns eller Cotswold (se nedenfor) — sidstnævnte turde vcere det sandsynligste. Det er et meget stort, kraftigt og lavbenet Faar med udmærket Bagparti. Det ligner meget Hampshiredowns og roses ligesom dette for tidlig Udvikling. y. Shropshiredowns er en meget udbredt yngre Race, ogsaa oprindelig et Kryds- ningsprodukt (med Southdolvns og Dishley), som udmærker sig særlig ved Størrelse og ved en fortrinlig Uldbevoksning med forholdsvis fin Uld. Det har et noget mere groft Prceg. Disse 3 Downsracer have alle morkt Hoved og mørfe Ben. Ved Hampshiredowns nærmer Farven sig det helt sorte. Tilsammen ere de vel ansete for det gode, faste og dog fine Kod, der sættes adskilligt højere end Kodet af Dishley og Cotswold, saa at man altid er sikker paa at faa en højere Pris for et sorthovedet Faar. 3. Cotswoldfaaret danner egentlig som Dishley og Southdowns en ældre Race, der imidlertid langtfra i samme Grad som disse har været Genstand for Forædling. Det er nærmest i Familie med Dishleyfaaret, er fuldt saa stort som dette, men grovere baade med Hensyn til Bygning og Uld. Det er stærkt uldbevokset i Hovedet. Ogsaa dette Faar har været meget anvendt til Krydsning, jævnlig med Marflfaaret, med hvilket det har meget til fcelles.