Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

_______ ______ ____ 314 ' i i i _______________ ____________ _______________________ Faaret. klippes af. Vadskningen maa helst ske i Nærheden af eller paa selve Græsgangen, at Ulden ikke skal blive tilstovet, ved at Dyrene drives ad tone Veje, og dernæst maa Knpmngen foregaa snarest muligt efter Vadsken. I nogenlunde torrende Vejr kan Ulden være helt tor til Klipning anden Dagen efter. — Klipningen udfores altid her (med de sædvanlige Uldsakse) af Kvinder. Faarene sanges og bindes af kraftige Mcend og anbringes paa interimistisk opstillede Borde, og det gælder da selvfølgeligt om, at lllbeit tages af saa jævnt og pænt og tæt til Skindet som muligt, uden at Dyret saares. Man har sorsogt at anvende en Slags Kamsakse, men disse vinde ingen Indgang *). Lu dygtig Klipperske kan besorge 12 store Faar i en Arbejdsdag. Af de bedre Tillægs- dyr, . som man vil vide noje Besked med, vejes Ulden enkeltvis, af de andre tager man det samlede Udbytte af de forskellige Hold, saa at man faar Gennemsnitsvægten. Efter ms''~ og Bug- og Benuld samt snavsede Totter pilles fra, Den frasorterede Uld udgor i Regelen en 6—7 pCt. Klipningen maa Ulden sorteres, hvilket pynter meget paa Partiet. ___________ og har omtrent halv Værdi mod den gode Uld. Gode Flokkefaar give mellem 6 å 7 Pd. (3 a 3'4 Kg.) Uld om Aaret, mest selvfolgelig ved Foraarsklipningen; enkelte særlig vel- plejede Individer give let en halv Gang mere. \ II. Malkning af Faar. Faarets Mælk bruges kun aldeles undtagelsesvis her i Landet nu, men det kan meget godt lade sig gore at malke Faaret et Par Maaneder ester Fra- vcrmlingen, hvilken da i Regelen sker lidt tidligt. Husmandskonen malker dog stundom Faaret. Mælken er meget fed og spiller i enkelte Egne i Udlandet en Rolle ved Frem- strllrng af fine Ostesorter (Roquefort Ost). Ved Malkefaaret, som holdes ganske enkelte Steder her i Landet, er Sagen dog en anden. Her malkes Faaret allerede kort efter dæmningen een Gang vnr Dagen og efter Afvænningen, som finder tidligt Sted, 3 Gange. Der opgives en aarlig Mælkeydelse af henved 800 Pd. (400 Kg.), medens man i Ud- landet, i disse Dyrs Hjemegn, ganske sikkert naar meget mere. Ved Gartner A. P. Larsen. A. Gedeavlen i Danmark. Geden fandtes for 3-400 Aar siden i et stort Antal her i Landet, hvor den som alt andet Kreatur var losgaaende og selv sorgede for sin Fode. Men da Geden er et saa godt som altædende Dyr og tillige livlig af Naturen _____________ Fra Tyskland anbefales en Art Klippemaskiner, de samme, som bruges meget til Klip- ning af Heste. De roses meget og have været tilkendt hsje Præmier paa flere Udstillinger. Her fra Landet haves næppe endnu Erfaring om deres Brugbarhed. *) Geden er en Faaret meget nærstaaende Art, og Forskellen mellem disse to Dyrs anatomiske Bygning er derfor kun ringe. Det stal dog nævnes, at Geden mangler Taaregruber. Fremdeles er dens Horn forsynede med to, temmelig skarpe Kanter (Faarets Horn ere sædvanlig trekantede i Gennemsnit); undertiden træffes kullede Geder, men der forekommer ogsaa Geder med overtallige Horn. Endvidere er Geden forsynet med Hageskæg, og dens Krop bærer foruden lange, stride Dækhaar et tæt Lag blöde Bundhaar, som dog ikke have Faareuldens særlige Karakter. — Tand- f ccttet er som Faarets og Hornkvægets: 8 Fortænder i Undermunden samt 6 Kind-