Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 nr 313 man Faarets Ernæring og Pleje. drager til at holde Haarbunden ren, og kraftige Faar ere ikke meget plagede af Utøj, iscer ikke, naar de gaa ude baade Dag og Nat. Men er der noget i Veien t saa Hen- seende, gør det meget god Virkning at anvende Glyeerinbad. Selvsolgelig maa dette ske kort ester Klipningen, og Dyrene maa holdes saaledes nedsænkede r Badet t nogle Mr- nutter, at kun Hovedet er frit. Det dræber Lus og Tæger og gør Skmdet blodt og elastisk, saa det er en udmærket Kur for svage Lam. Lammene kunne ofte være tilbøjelige til at patte Uld t stg. farenes Yvere maa derfor holdes vel klippede, thi selv om Uldspisen staar i Forbindelse med en Art Slik efy g , spiller Vanen dog ogsaa en Rolle, og selvfølgelig er denne Tilbøjelighed farlrg. Man finder ofte i kreperede Lam store Uldboller sammenklumpede i Tarmkanalen. V Rogt paa Græsgang. Det er vanskeligt at hegne for Kod fa ar, især naar de ikke ere vænnede til Losdrift, og faa de forst opdaget, at et Hegni tHcer hl« strcekkeliat oa at der kan vindes et eller andet Gode paa den anden Srde af dette, skal der meget til at hindre dem i at komme frem. Paa lave Arealer kan der hegnes ved Grøfter, som dog maa være mindst 4 Al. (c. 2% Meter) brede i Vandspeilet men de have ganske vist den Ulempe som Grøfter paa Græsningsarealer r det hele taget, at man risikerer, at enkelte Faar slippe i dem og ikke kunne komme op uden HMp. Paa højere Jord kan et forsvarligt Staaltraadshegn vel mode, men stal et saa- dant være solidt, er det dyrt. Kan Faaret faa Hovedet mb mellem 2 Traade, arbejder det saa lcenae til det slipper igennem. Et forsvarligt Staaltraadshegn, som kan mode for Fam 2 °, P-l° “ «?. (C. 2 W Afstand, -° L-gt° 42" (c 1... r° Jordoverfladen °g 4 Zralbe, h°°r°s 1st- og 3bjc maa »ære Pigtraad, t 7- 13-21 og 29 Tommer, (18'/,-84-55 og 76 Ctm.) Afstand fra denne. Et saadmt koster 80—90 Ore pr. Favn, men det kan staa i mange Aar. Selv om man har Faareflokkene gaaende i forsvarligt mdhegnede Afdelmger, maa der dog være stadigt Tilsyn. Er der blod Bund, sætter et Faar sig let fast t en Groft og er da snart hjælpelost, og der er meget aubet at efterse. Her har Faarepasseren udmærket Nytte af en god Vogterhund. Den kan spare ham mangt et Skrrdt og opdager hurtigere end han selv, naar der er noget i Vejen. Begynder Manden sm Vandring om Morgenen, patrouillerer Hunden straks tværs over Arealet og grver ti Kende om der er noget i Vejen, og skal Flokken samles, er det kloge Dyr klar tü at følge det mindste Vink. Og en god Hund behover ikke megen Dressur - en fornuftig og rolig Mand lærer den let til. VI Vadsk og Klipning foretages ved Kodfaaret altid 2 Gange om .laret, faa tidligt i Maj, som det af Hensyn til Vejrliget kan lade sig gøre, og sidst i September, saaledes at Dyret dog kan have et lille Uldlag igen inden de sludfulde Efteraarsmaaneder En god Vad sk betinger selvfølgelig en højere Pris for Ulden, saa Opgaven er at bringe denne paa Markedet i saa ren en Tilstand som muligt. Da Kodfaarets Uld kun er lidet fedtet, er den let at vadfie, og medens man ved de spanske Faar maatte anvellde meget Arbejde, slipper man her nemt fra det. I Regelen vadstes der i Kar, som^ an- bringes i Nærheden af en Park, som helst maa have Tillob af rmdende blodt Vand, Benene bindes, og Dyret bearbejdes derefter i Karret af 3 Kvmder saaledes at det paa en 5-6 Minutter er rent - de sidst vadstede Faar lettere end de forst vadstede, fordr Karrets Indhold, efterhaanden som Badskningen skrider frem, bliver en ret fforp U . Derefter kastes Faaret i Parken, som det svømmende passerer t 12-14 Alens (8 J Meters) Længde, og er da udmærket renstyllet og fcerdrgt. Et Hold paa 6 Kvmder og 2 Mcend kan paa den Maade ekspedere 15-20 Faar i Trmen. Da den starpe ~ub virker dræbende, er det vigtigt, at Hovedet altid holdes ovenfor. Forud, helst Dagen for, maa Faarene efterses, saa at de snavsede og sammenfiltrede Uldtotter ved Haleroden