Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

312 Faaret. dem, og man har et kedeligt Spild af mere eller mindre udhulede Roefkorper, som tabes og «holes af Gødningen, naar Roerne bydes hele. 'Eal fremfor alt være rigelig ventileret, da Faaret skal have friff oa ° 9 ^Uft' eu^°9 Klodes, at Temperaturen kun i de værste Frostperioder fial holdes vcrsentlrg over den ydre Lufts. Da Gødningen bliver liggende i Stalden, og da den er me9en Barme fra ben, faa Faaret har i Regelen et varmt Natteleje. Stalden maa være rigeligt forsynet med Trækhuller, og disse maa hoiere end at den friste Luft kan stryge ind, ikke langt fra Gødningens overflade, og den meste Tid kunne de saavel som Vinduerne staa aabne. Man begaar meget ofte den Fe;l at holde en Faarestald for teet tillukket. Man kan altsaa, om saa kal være, nores med en meget let Bygning, der dog helst maa have en Sokkel af Træna^^del^? Gødningens Højde. Portene maa være brede, dels for at undgaa fængsel, dels for lidt nemt at kunne komme ud med Godningslæssene, naar Stalden skal rensev, og man maa ikke have en for hoj Tærskel, at ikke de drægtige Faar ftulle lide G avn d 9 • f°rbreå tU et fuldvoksent Faar mindst 3 □ Al. (c. 2 □ Meter) Gulvflade, og t Læmme- tiden maa man kunne disponere over noget mere; af Mdeplads maa der haves 3/i Al., (c. % Meter) eller en Hæk paa 472 Al., (c. 3 Meters) Længde for hver 12 Faar; den maa paa ingen Maade være mindre, da der saa bliver en idelig Jagen og Trængen i Flokken, naar denne lukkes ind til den fyldte Hæk. Svm nævnt, bliver Rodfrugtfoder, end foran for knap Halmfodring, kunne holdes rent og tort i Stalden, i at indrette sig paa at rense Stalden en Gang, Fig. 113. Gødningen liggende under Faarene, og anvendes der ikke niere opgivet, vil der med det Affald, der falder fra ved en ikke alt ---------------------------------------------------------- Men man gor dog rettest V, ' ----------->- naar godt ben halve Staldtid er for- “ lfk Godmngslaget ud paa Slutningen, altsaa i Læmmetiden, stal blive for tykt. ~Ct ’ættev megen ®atmc' saa at Overgangen til Græs bliver vanskeligere oa for- oger Faren for Stivkrampe. Paa den anden Side skal der helst være et lille Lag God- holdes bPrte^"' dæmningen begynder, at Kulde og Fugtighed fra Bunden kan III. Klov-leje Ved en passende Pleje af Klovene maa man soge at modarbejde er s1 Sm^eb C0 ^btcrndelse i Klovspalten og omkring Klovene. Naar der ikke mdtreeder ondartede Tilfælde, ved en dygtig Faarepasser dog i Regelen at ”ten 1 t,antfeh9e Aar med megen Fugtighed er det nødvendigt jævnligt at I h ,Vs ^n' °9 ,oa Wt et halter, maa det undersøges. Ved Penslin/med æ sende Mrdler, sædvanlig en stærk Oplosning as Blaasten, raades der Bod derpaa W- om ntatt og,aa maa have Karbolvand til Raadighed. Dernæst bor Klovene altid beskæres m blode ' tnbe" SI°ffen Iutfe5 Ub/ ba be ' tegelen ere voksede stærkt i Staldtiden og IV. Hudplejen kommer malt i Regelen let over. Den stærke Fedtudsvedning bi-