Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Faarets Ernæring og Pleje. 311 Daae bringe Fordøjelsen i Uorden. Et enkelt eller nogle enkelte Individer kunne nok hjælpes ved at tages fra Flokken og plejes med bitre Midler, som Faarepasseren maa have til sin Raadighed, men selvfølgelig er det af störst Virkning, om mulrgt at hæve Aarsagen til Forstyrrelsen. , Faarene kunne nok, naar Vinteren er aaben, soge den meste Nærmg ude, men har man ftørre Faareflokke, betaler det sig dog næppe, da Arealet sial være stort, for at det skal kunne forslaa noget, og det kan ikke undgaas, at Dyrene maa støttes med anden Næring. Den Fordel, som derved mulig kunde naas, tabes meget let, ved at Faarene lide under ugunstigt Vejrlig. . . , ,, . Som for nævnt, maa der om Vinteren helst gives en Del Rodfrugtfoder, saaledes at dette udgor en væsentlig Del af Næringen. Ligeledes maa velhostet Ho rkke savnes, selv om det er af grov eller mindre lækker Kvalitet, og endelig er Halm as al Bælgsced, særlig af Ærter, men ogsaa af Bonner, et ganfle fortrinligt Foder og kan, naar det er velhostet og ikke udvadstet, næsten erstatte Hoet. Sukkerroeaffald er et ganske fortrinligt Faarefoder, og af Foderroerne er Rutabage bedst, men ogsaa gode gule Turnips kunne gore god Gavn. Ved Siden deraf maa der t Regelen bruges nonet Kraftfoder, alt efter de for nævnte Fodringsmidlers Kvalitet og Mængde, og et saadant Tilstud maa helst være af de ceggehviderige Fodringsmidler, Bælgsæd eller Oliekager Horfrokager er det bedste Foder, og til Dyr, som stulle særlig Mes, vælger man disse, men man kan dog i Regelen nojes med de billigere Kager Bomulds, og Hampefrokager og dog frembringe god Virkning. Men hvor man rkke vmterfeder Faar- behover Kraftfoderets Mængde kun at være meget ringe. Det fait, naar det øvrige Foder er godt, og navnlig naar man har rigelig med god Bælgscrdshalm, mdskræn es til Lcemmetiden og kort for denne og til Lammene. Et rigeligt Binterfoder for gode Moder- faar og for halvaars Lam vil være c. I1/, Pd. (",4 Kg.) Ho, 6 n 8 Pd. (3 4Kg.) Ro - frugtfoder pr. Dag. Sidstnævnte maa tillige have */.—*/, ( -4 &S-) kraft» foder, og Moderfaarene ligeledes, i hvert Fald fra en Tid før Læmningen, og Mængden af Kraftfoder kan for disse sidste, efterhaanden som Lcemmngen flrrder frem, smoge» tit iiibtil 1 Pd. (7, Kg.), især hvis Lammene skulle drives stærkt frem. Har man knapt med Rodfrugtfoder, kan der ganske vist gives mindre, men heldigst er det, naar man kan byde omtrent nævnte Kvantum, og stal der spares, maa det helst for Moderfaarenes Ved- kommende vcere inden Lcemuingstiden. II Fodring og Staldpleje. I Regelen fodres der 4 Gange, deraf de - Gange udelukkende need Halm, og medens Fodringen foregaar, maa Dyrene holdvrs luk es ud t Faarefolden, der maa være rummelig, godt indhegnet og vel stroet. I sidstnævnte Henseende bor man vcere nøjeregnende; thi det har en meget uheldrg Indflydelse paa Klovene - som kunne vcere vanskelige nok at holde i Orden - om drsse blrve gennem- blodte eller mulig fyldte med Gødning og Smuds, hver Gang Faaret lukkes ud, alpaa flere Gange om Dagen. I vel indrettede Hække, som ikke maa være længere end at de let kunne flyttes af 2 Mand [4 k 5 Al. (2% k 3 Meter.)! med næsten lodretstaaende Spoler med 2“ (c. 5 Ctm.) Mellemrum og en Krybbe forneden (se Frg. Ilo), anbrmges Foderet - Ho og Straafvder foroven og Kraftfoder og Rodfrugtfoder forneden i Krybben, der tillige opfanger, hvad der spildes fra den egentlige Hæk, og r Folden udenfor eller (i den koldeste Vintertid) inde i Stalden anbringes Vandtrugene. Faarene dnkke s o øvrigt ikke meget, naar de faa rigeligt med Rodfrugtfoder men der maa dog stadtgt bydes dem Band, særligt i Lcemmetiden. Rodfrugterne maa helst stær s paa sædvanlig Vis i Skiver eller endnu bedre raspes, stont der ikte er noget i BeM for, a Faarene kunne bearbejde selv meget faste, hele Rutabaga. Men Besvær forvolder det