Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Svinet. Kulturracer. Den sidste Betegnelse tilkommer fremfor alt en væsentlig Del af de engelfle Racer, hvis fremragende Standpnnkt netop er en Folge af en rationelt ledet Krydsning mellem de gamle engelfle Landsvin og kinesifle samt neapolitanste Svin i Forbindelse med en i enhver Hen- seende vel ledet Avl og Pleje under fortrinlige stedlige Forhold. De fleste forbedrede Landracer i Nordeuropa ere dannede ved Hjælp af engelfle for- ædlede Svin, og her har altsaa ad indirekte Vej det kinesifl-neapolitanske Svin paavirket Avlen, sksnt det Standpunkt, som vedkommende Racer indtage, selvfolgelig ogsaa Uden for England har været afhængig af den Omhu, med hvilken Avlen i det hele taget har været ledet, og den Grad af omhyggelig Pleje, Svinene have været Genstand for. Det vil ikke være af Vejen at gore opmærksom paa, at naar Krydsning l Svineavlen aldeles ubestrideligt har spillet en fremragende Rolle ved for- skellige Racers Forbedring og ved Dannelsen af ny Racer, saa er dette i god Overensstemmelse med, hvad der er sagt om Krydsning i Almindelighed (fe S. 63 o. fl.); thi den Omstændighed, at man overalt, hvor der drives Svineavl, tager___ etter i det mindste indtil den nheste Tid har taget — Sigte paa eet bestemt Produkt, gør, at der, hvor man krydser forskellige Svineracer, i Virkeligheden ikke saa meget bliver Tale om en Sammenblanding af helt forstellige Egen- skaber som om en Forbedring af den ene Races mindre fremragende Evner og Egenflaber ved Hjælp af den andens Fortrin i forstellige Retninger, navnlig i Henseende til en for en rigelig Kod- og Fedtaflejring gunstig Legemsform (Dybde og Bredde af Krop samt Finhed af Hoved og Lemmer) i Forbindelse med Anlæg til Trivelighed og hurtig Udvikling (tidlig Modenhed). Det er egentlig fsrst i den nyeste Tid, efter at Maalet for Flæskeprodnk- tion er blevet et dobbelt (se senere), at man, under Bestræbelserne for at gsie Svineavlen okonomisk fordelagtig, maa være mere nøjeregnende end Adligere ved Valget af Race for ikke at flyde Maalet forbi. Men det er paa den anden Side uden Tvivl netop det tidligere, mere ensidige Maal for Avlen — Produktion af den störst mulige Mængde Flæsk nden synderlig Hensyntagen til dettes Beskaffenhed — som har afsodt Nsdvendigheden af en Frontforandring eller en Deling af Maalet for Svineavlen. En stor Del as Kultucracerne as ^vin ere nemlig nær ved at være eller ere virkelig overkultiverede — de levere en i Forhold til Svinenes Storrelse og Alder betydelig Flæstemcengde, men paa Grund af Flæskets alt for store Fedme (Spæklagets alt for store Tykkelse i Forhold til Mængden af magert Kod) egner Flæsket sig kun daarligt til velsmagende Menneskeføde*), og som Krydsningsmateriale ville saadanne overkultiverede Svin heller ikke egne sig godt, dels fordi deres Kropform ikke altid er den heldigste (Kroppen er for *) Anlægget til Overfedme (Fedtsyge) er upaatvivlelig en ved Avlen og Plejen fastholdt Arv fra det kinesiske Svin.