Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
 Svinearter og Svineracer. oly NatUrracer eller almindelige Landracer, hvilke alle indtage et mere eller mindre primitivt Standpunkt. Dette viser sig ved deres Lighed med Vildsvinet i H. 1. Hovedform, Kropform og Levemaade — deres Hoved er langstrakt med lige Ansigtsprofil og lang Tryne, Kroppen er smal med skarp Ryg, besat med en rigelig Mængde lange, temmelig stride Borster og baaren af forholdsvis lange, kraftige Lemmer; disse Svin vokse lang- somt, men paa Grrmd af deres Haardforhed, der skyldes det fri Liv, de føre, og deres Nojsomhed ere de paa deres Plads, hvor Agerbruget staar lavt. Bed Ophold i Skove (navnlig Olden- og Kastanieflove) kunne de friste Livet og endog levere en Del Produkt i Form as Kod og Fedt (Flæsk), og naar de holdes paa Steder, hvor der er let Adgang til Affalds- stoffer, saasom Affald fra Fiskerier og Slagterier, kunne de, i Kraft af deres Evne til at omdanne saadanne Stoffer til værdifuld Menneskefode, blive overordentlig nyttige Husdyr. Til den her nævnte Racegruppe maa man henregne de nu saa godt som helt for- svundne henholdsvis lang- og kortorede jydske og sjællandske Land s vin, fremdeles de langorede holstenske, westphalske og normanniske Svin, samt de gamle engelske Landsvin. I de senere Aartier, da Svineavlen mange Steder drives nogenlunde rationelt af Hensyn til den stadig stigende Efterspsrgsel efter Menneskefode af dyrisk Oprindelse, er imidlertid en stor Del af disse Racer blevne forædlede, delvis ved bedre Opdræt og Pleje samt bedre Udvalg af Avlsdyr, men for- nemmelig ved Krydsning, dels med det sædvanlig sorte, kortorede kinesiske Svin, dels med det ligeledes sorte neapolitanske Svin. Det sidste findes i hele Mellem- og Syditalien samt paa Middelhavsserne, og det er sandsyn- ligvis af blandet europæist og indist Oprindelse. Det samme gælder om flere af de andre i Sydeuropa (Portngal, Spanien, Frankrig, Italien) hjemmehsrende Svineracer, som alle sammenfattes under Benævnelsen romanske Svin. Af samme Herkomst som disse ere rimeligvis de Svine- racer, som man træffer i det sydvestlige Europa (Ungarn, Slavonien, Rumæ- nien, Serbien, Tyrkiet o. s. v.), og som paa Grund af Haarlagets Be- staffenhed med et Fællesnavn kaldes Svinet med krusede Borster. Medens imidlertid de romanste og blandt disse atter de neapolitanste Svin bære Præg af at være endog ret hojt forædlede, indtager Svinet med krusede Borster et mere primitivt Standpunkt, om end Paavirkningen af de asiatiske Hussvin langtfra er Umærkelig. Alle de Svineracer, som — direkte eller indirekte — stylde deres nu- værende Standpunkt Krydsning med kinesisie eller neapolitanste Svin (eller med begge disse Racer), ere at opfatte enten som Forbedrede Landracer, til hvilke man dog ogsaa maa regne de Racer, der ere forbedrede „ved sig selv", eller som