Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

318 Svinet. somhed af de Muskler, der arbejde, naar Svinet roder i Jorden — Ansigts- profilen blive mere og mere indbngtet (konkav), Ansigtet og navnlig L.ver- kæben aftage i Længde (Overkæben kan endog blive kortere end Underkæben, hvorved der kommer stærkt „Underbid") og Nakkefladens Stilling mere og mere nærme sig den lodrette eller endog blive rettet skraat opad og bagtil. Fremdeles har Svinet en kort Hals, der bæres nedadbojet. Hirden er for- holdsvis tyk og haard, forsynet med et mere eller mindre tykt Lag Spæk og mere eller mindre tæt beklædt med Borster, mellem hvilke der dog (om Vin- teren) kan findes blödere Dnnhaar. Angaaende Skelettets Form o. s. v. henvises tit Fig. 13 og S. 23 o. flg. A. Svinearter og Svmeracer. Ved Docent Harald Goldschmidt. Om Svinets Forhistorie er der kun at sige, at man bande i den gamle og i den ny Verdens ældre Jordlag har fundet Levninger af forskellige, nu uddode Former, som dog omtrent alle stod de nulevende Svinearter temmelig nær. Man træffer ogsaa nu baade i den gamle og i den ny Verden talrige Arter af Svineslægten. Af disse skulle folgende nævnes: Det amerikanske Navlesvin, hvis Navn skyldes en ejendommelig Hudkirtel paa Ryggen, hvorfra der afsoudres en moskusagtig Vcedfle, som disse Svin øjensynlig ynde at lugte til; fremdeles det paa Celebes og Molukkerne hjemmehørende Hjortesvin, saaledes kaldet, fordi dets Overkæbe-Hjornetcender, der (i Mod- sætning til Forholdet hos de andre Svinearter) ikke slides mod Hjørnetænderne i under- munden, blive saa lange og saa stærkt opadkrummede*), at de komme til at ligne et Par Horn; endvidere det afrikanske Vortesvin, hvis Navn skyldes to Par Borter, som findes paa Siderne af Ansigtet foran Ljnene. Endelig træffes i Europa og i Asien for- skellige Vildsvin, fra hvilke uden Tvivl Tam- eller Hussvinene stamme. ' Af Tamsvinene ere de asiatisie Hussvinerc^cer de ældste, for saa vidt som de længst og i hojst Grad have været Genstand for Kultnr, og det er ved Krydsning med disse Svmeracer og særlig med det til denne Gruppe horende kinesiske (eller indo-kinesiske) Svin, at de fleste af de fra det eure- pæifke Vildsvin stammende Tamsvin ere blevne forædlede. Det vil ikke være nødvendigt her at komme ind paa en udforlig Be- stridelse af de forskellige europæiske Svmeracer. Det sial kun udtales, at nogle af disse knnne kaldes *) Hos alle Svinearter m. U. af Navlesvinet ere Hjornetænderne i Overmunden opad krummede. Teendernes Antal er ikke det samme hos alle Svinearterne: Navle- svinet har kun 4 Fortænder i Overmunden og mangler Ulvetænder; Hjortesvinet har ligeledes kun 4 Fortænder i Overmunden og kun 5 (de 5 bageste) Kindtænder i hver af de 4 Kæbehalvdele; Vortesvinet endelig har kun 2 Fortænder og kun 5 Kind- tænder, af hvilke de 4 forreste tidlig falde ud, hvorimod den bageste, der ligner en Elefantkindtand, beholdes. Hos alle Svinearterne er der 6 Fortænder i Underkæben.