Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Svinearter og Svineracer.
321
kort og næsten for dyb), dels fordi saadanne Svins Afkom af blandet Her-
komst tit mangler Haardforhed og tilmed er saa fordringsfuldt i Henseende
til Foderets Bestaffenhed, at det kun er de færreste Steder, at Forholdene
passe for det. Den Omstændighed, at de overkultiverede Svins Levemaade,
ved at fjerne sig fra den natnrmcessige, har fremkaldt en Hovedform, som
gør det vanskeligt eller umuligt for Dyrene at optage en Del af Fsden ved
Rodning i Jorden, har yderligere svækket disse Racers Anseelse.
Af hvad der ovenfor er sagt om Krydsning i Svineavlen, folger be-
gribeligvis ikke, at denne Avlsmetode altid eller under alle Forhold er den
mest anbefalelsesværdige eller den eneste Vej til Svineracernes Forbedring.
Tværtimod bsr det fremhæves, at Forbedring af Racerne ved sig selv i
Svineavlen som i Husdyravlen i Almindelighed er den sikreste,
om end ikke just den hurtigste Vej til Fremskridt paa Avlens
Omraade.
Medens det store, hvide engelske Yorkshire Svin med Rette fremhæves som
en Race, der fortjener Udbredelse baade til Renavl og til Krydsning, fordi dette Svin
med fremragende Anlæg til Trivelighed og tidlig Modenhed forener en udmærket Krop-
bygning — Længde, Bredde, Dybde og Kodfylde — og tilmed er nogenlunde haardssrt
og ret frugtbart samt ikke mere fordringsfuldt end onskeligt, hvor Agerbruget drives blot
nogenlunde rationelt, fortjener det lille Yorkshire Svin, der ogsaa er hvidt, at
nævnes som den mest typiske Repræsentant for de overkultiverede Svineracer. Det
middelstore Yorkshiresvin indtager omtrent et Mellemtrin mellem det store og det
lille, hvilket viser sig baade ved Kroppens og Hovedets Form.
Af andre engelfle Svin kan nævnes det rode Tam worth svin, der ligesom
Aorkshiresvinene har hjemme i Midtengland, men som i Modsætning til disse Kultur-
racer kun kan kaldes en forbedret Landrace. Men netop fordi det i ingen Henseende
bærer Præg af at være overkultiveret — det staar i Henseende til Trivelighed, hurtig
Vækst og tidlig Modenhed en Del, om end ikke meget, tilbage for det store Yorkshiresvin,
og det er gennemgaaende mere grovknoglet end dette — er det i de senere Aar blevet
anvendt en Del baade i og uden for England ved Siden af etter i Stedet for det store
Yorkshiresvin. Paa Grund af sin Haardforhed, Frugtbarhed og sin for et Kodsvin (eller
Slagterisvin) særdeles passende Kropform fortjener dette Svin ogsaa Udbredelse, navnlig
hvor Forædlingen af de stedlige Racer er dreven for vidt. Tamworthsvinet siges at
være af ublandet engelsk Herkomst, og dets Lighed med det europæifle Vildsvin i Hen-
seende til Lod og Hovedform viser, at det kinesisk-neapolitanfle Svin i ethvert Fald ikke
har paavirket den gamle Race iojnesaldende. Endnu en engelsk Svinerace fortjener at
nævnes, nemlig Berkshiresvinet fra de sydvestlige engelske Grevflaber. Det er sort
(med hvid Blis, hvide Sokker og hvid Haledust), af god Middelstørrelse og særdeles god
Form; men det er ikke flet saa langt som det store Yorkshiresvin og Tamworthsvinet og
nærmer sig i det hele taget noget den overkultiverede Tilstand, idet Kodet er lovlig
overlæsset med Fedt.
Af Svineracer, som ogsaa herhjemme have spillet og til Dels endnu spille en vis
Rolle, skal sluttelig nævnes Poland-China Svinet, en Race, som er dannet i Amerika
(i Staten Ohio) ved Krydsning mellem amerikanske, kinesiske, engelske (Berkshire), irste samt
muligvis polske Svin. Det ligner en hel Del Berkshiresvinet; det er sort ligesom dette, men
knap saa fint; dets tættere Haarlag og længere samt mere krusede Borster vidne ogsaa om