Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Svinearter og Svineracer. 321 kort og næsten for dyb), dels fordi saadanne Svins Afkom af blandet Her- komst tit mangler Haardforhed og tilmed er saa fordringsfuldt i Henseende til Foderets Bestaffenhed, at det kun er de færreste Steder, at Forholdene passe for det. Den Omstændighed, at de overkultiverede Svins Levemaade, ved at fjerne sig fra den natnrmcessige, har fremkaldt en Hovedform, som gør det vanskeligt eller umuligt for Dyrene at optage en Del af Fsden ved Rodning i Jorden, har yderligere svækket disse Racers Anseelse. Af hvad der ovenfor er sagt om Krydsning i Svineavlen, folger be- gribeligvis ikke, at denne Avlsmetode altid eller under alle Forhold er den mest anbefalelsesværdige eller den eneste Vej til Svineracernes Forbedring. Tværtimod bsr det fremhæves, at Forbedring af Racerne ved sig selv i Svineavlen som i Husdyravlen i Almindelighed er den sikreste, om end ikke just den hurtigste Vej til Fremskridt paa Avlens Omraade. Medens det store, hvide engelske Yorkshire Svin med Rette fremhæves som en Race, der fortjener Udbredelse baade til Renavl og til Krydsning, fordi dette Svin med fremragende Anlæg til Trivelighed og tidlig Modenhed forener en udmærket Krop- bygning — Længde, Bredde, Dybde og Kodfylde — og tilmed er nogenlunde haardssrt og ret frugtbart samt ikke mere fordringsfuldt end onskeligt, hvor Agerbruget drives blot nogenlunde rationelt, fortjener det lille Yorkshire Svin, der ogsaa er hvidt, at nævnes som den mest typiske Repræsentant for de overkultiverede Svineracer. Det middelstore Yorkshiresvin indtager omtrent et Mellemtrin mellem det store og det lille, hvilket viser sig baade ved Kroppens og Hovedets Form. Af andre engelfle Svin kan nævnes det rode Tam worth svin, der ligesom Aorkshiresvinene har hjemme i Midtengland, men som i Modsætning til disse Kultur- racer kun kan kaldes en forbedret Landrace. Men netop fordi det i ingen Henseende bærer Præg af at være overkultiveret — det staar i Henseende til Trivelighed, hurtig Vækst og tidlig Modenhed en Del, om end ikke meget, tilbage for det store Yorkshiresvin, og det er gennemgaaende mere grovknoglet end dette — er det i de senere Aar blevet anvendt en Del baade i og uden for England ved Siden af etter i Stedet for det store Yorkshiresvin. Paa Grund af sin Haardforhed, Frugtbarhed og sin for et Kodsvin (eller Slagterisvin) særdeles passende Kropform fortjener dette Svin ogsaa Udbredelse, navnlig hvor Forædlingen af de stedlige Racer er dreven for vidt. Tamworthsvinet siges at være af ublandet engelsk Herkomst, og dets Lighed med det europæifle Vildsvin i Hen- seende til Lod og Hovedform viser, at det kinesisk-neapolitanfle Svin i ethvert Fald ikke har paavirket den gamle Race iojnesaldende. Endnu en engelsk Svinerace fortjener at nævnes, nemlig Berkshiresvinet fra de sydvestlige engelske Grevflaber. Det er sort (med hvid Blis, hvide Sokker og hvid Haledust), af god Middelstørrelse og særdeles god Form; men det er ikke flet saa langt som det store Yorkshiresvin og Tamworthsvinet og nærmer sig i det hele taget noget den overkultiverede Tilstand, idet Kodet er lovlig overlæsset med Fedt. Af Svineracer, som ogsaa herhjemme have spillet og til Dels endnu spille en vis Rolle, skal sluttelig nævnes Poland-China Svinet, en Race, som er dannet i Amerika (i Staten Ohio) ved Krydsning mellem amerikanske, kinesiske, engelske (Berkshire), irste samt muligvis polske Svin. Det ligner en hel Del Berkshiresvinet; det er sort ligesom dette, men knap saa fint; dets tættere Haarlag og længere samt mere krusede Borster vidne ogsaa om