Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

322 Svinet. storre Haardforhed. I Tystland (Holsten, Oldenburg, Forpommern og Vestprojsen), samt i Dstrig-Ungarn har Poland-China Svinet vundet ret stor Udbredelse og erhvervet sig et meget godt Ry. B. Danmarks Svineabl. Ved Statskonsulent Peter August Msrkeberg. I. Avlsformaal. Enhver praktisk ledet Husdyravl maa nodvendigvis være baseret paa Afsætningsforholdene. Naar derfor Formaalet i Danmarks Svine- avl flak omtales, maa man fsrst og fremmest besvare Sporgsmaalet: Hvor finde vi Afsætning for vore Produkter, og hvilke Fordringer stilles der til disses Kvalitet paa de forskellige Markeder? Dette Spsrgsmaal lader sig bedst besvare ved at gaa ud fra de statistisk Opgsrelser over Stsrrelsen af Danmarks Svinebestand, aarlige Svineproduktion og aarlige Udfsrsel af levende Svin og Flæst, og man kommer derved til det Resultat, at de for danste Svineopdrættere vigtigste Afsætningssteder ere Indlandet, Tyskland og England, samt at de fleste levende Svin, der udfores, gaa til Tyskland, medens saa at sige alt Flæsket forsendes til England. Statistikken viser ogsaa, at for faa Aar siden var Tyskland vort Hovedmarked, medens i de senere Aar England synes at være det; men i Virkeligheden spille begge Markeder atter en meget betydelig Rolle; thi Tyskland, der i Slutningen af 1887 pludselig stængede for al Jndfmsel af Svin og Produkter deraf fra Danmark, har atter givet os fri Jndfmsels. tilladelse for vore levende Svin, som nit gaa dertil i store Masser*). Tysk- land vil dog næppe i en nær Fremtid i den Grad blive vort Hovedmarked som før 1887; dertil er der ofret alt for meget herhjemme paa at arbejde for det engelfle Marked gennem de mange efter Aaret 1887 oprettede Svine- slagterier; men der er næppe Tvivl om, at det tyfle Marked vil komme til nt spille en betydelig Rolle for os igen; Priserne stille sig for os omtrent ens paa de 2 Markeder, snart ere de hojere det ene, snart det andet Sted, saa det er rimeligt, at nogle foretrække at sende til Tystland, andre til England. Vore 3 Hovedmarkeder ere altsaa selve Indlandet, England og Tyst- land; hvert af disse Markeder er meget stort, og vort Avlsformaal i Svine- avlen maa derfor nodvendigvis være at tilfredsstille disse Markeders For- dringer. Englænderne betale mest for lange, ksdfnlde Svin af 160—200 Pds. (80—100 Kg.) levende Vægt. Tyskland fordrer en fed og vægtigere Vare paa 250—350 Pds. (125—175 Kg.) levende Vægt, og det danske Markeds Fordringer ligge midt derimellem. *) Siden ovenstaaende nedskreves, er der foregaaet nogen Forandring med Hensyn til vort Jndforselsforhold til Tyskland. En Tid have vi været fuldstændig afspærrede for Indførsel af Svin til Tyskland, medens vi nu have Indførselstilladelse nied Slagtetvang. Ventelig vil Indførselen bog atter blive fuldt ud frigiven.