Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 25 og Svinet og forholdsvis tykkest hos Rovdyrene. Forbindelsen mellem dets Benstykker er fastest hos Hesten, Drøvtyggerne og Svinet, friest hos Rovdyrene, hvis Sniidighed for en stor Del afhænger af Bryst- og Lcrndeafdelingens store Bojelighed. Fig. 13. Skelet af Svin. (Efter Wilckens.) (Bogstaverne betyde det samme som paa Fig. 10.) 3. Lemmerue. Ved disse iagttages især folgende Forskelligheder. Paa Forlemmet er hos alle de andre Huspattedyr Albuebenet stærkere udviklet end hos Hesten, og dets nederste Ende bidrager til Ledforbindelsen med Fodroden; hos Svinet er det fuldstændigt udviklet ikke benet. Det samme For- hold træffes hos Rovdyrene, hvor endog Underarmens to Knogler danne Ledforbindelse med (d. v. s. ere bevægelige mod) hinanden. Antallet af fuldt udvik- lede Knogler i Mellemfoden svarer hos alle Huspattedyrene med Undtagelse af Drøvtyg- gerne til Tæernes Antal; hos Drøvtyggerne ere de til de to Tæer svarende Mellemfod- ben sammenvoksede. Tæernes nederste Ledstykker kaldes hos Drøvtyggerne og Svinet Klov- ben, hos Rovdyrene Klo ben; de tilsvarende Led kaldes hen- holdsvis Klov- og Kloled, og hele sin Længde, og dets Forbindelse med Spolebenet er Fig 14. Skelet af Hund. (Efter Chauveau.) (Bogstaverne betyde det samme som paa Fig. 10.) de tilsvarende Horndannelser Klove og Kloer. Af Svinets 4 Tæer kaldes de to midterste og længste Stortæer, de to andre Bitceer; disse sidste deltage kun i (støtten, naar Dyret bevæger sig paa blod Grund, men gore da Nytte ved at forhindre, at Dyret synker for dybt i. Hos Rovdyrene bestaar den til Menneskets Tommel svarende Taa kun af 2 Ledstykker.