Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Svineavlens praktiske Ledelse. 331 Grisene, Soen og Ornen underkastes, er meget ofte mangelfuld, og naar man saa ofte hsrer tale om Uheld i Svineholdene, hidrorer det i mange Til- fælde fra en Uhensigtsmæssig Pleje. Det fsrste, denne maa tage Sigte paa, er Sundhedens Bevarelse, Erhvervelse af en vis Haardforhed og en har- monist Udvikling. Men derfor er det nødvendigt at lade Dyrene leve saa naturligt som muligt, saaledes at de nyde den friske Luft og faa Bevægelse i den fri Natur, saa meget som Forholdene tilstede. Det indesluttede Liv, som vore Svin gennemgaaende føre, er absolut forkasteligt og sundheds- nedbrydende og bor derfor ændres jo før jo hellere. Soen maa behandles i Overensstemmelse med sin Egenstab som Moder; der maa tages Hensyn til dens Behov paa de forskellige Tidspunkter af Drægtighedsperioden, der stille hsjst ulige Krav til Fodens Mængde og Beflaffenhed. Soen trænger selvfølgelig til en meget mere indholdsrig Fode, saa længe den ammer et stort Kuld Grise, end i Begyndelsen af Drægtighedsperioden. De Fejl, der hyppigst begaas i Soens Pleje, ere, at Soen alt for meget holdes indespærret, og at den holdes for fed i Goldperioden, og det er Fejl, der have en ikke ringe Indflydelse paa Afkommet, som altid fsdes kraftigere og i Besiddelse af større Modstandskraft, naar Soen har til- bragt en stor Del af Drcegtighedsperioden i det fri, end naar den har været indespærret. Om Sommeren bør den drægtige So være ude under aaben Himmel stsrste Delen af Dagen, og om Vinteren bsr den, naar det ikke er for koldt, være ude i Middagsstunden. Den fede So er næsten altid en daarligere Moder end Soen i naturlig Foderstand, og det er mest, fordi den er ubekvem og doven. Naar Soen har ophørt at give Die, bør den for en væsentlig Del leve ved Gront og Rodfrugter; det er naturlig og billig Næring, yndet af Soen, som trives godt derpaa, og det ny Kuld udvikler sig tilfredsstillende. Hvor man raader over Skov, har Soen godt af at gaa paa Olden. Hen imod Farringstid maa ben dog have noget mere Kraftfoder, og man bor da knappe noget af paa Rodfrugterne, da adskillige Opdrættere have gjort den Iagttagelse, at Grisene fodes mindre kraftige, naar Soen har faaet mange Rodfrugter i den sidste Drægtighedstid. De sidste 14 Dage før Farringen maa Soen jævnligt lukkes ind i den Boks, hvor den stal fsde, for at lokalisere sig; det er et Hensyn, der betaler sig, og det tages af vore bedste Opdrættere. Det har ogsaa Betydning at omgaas Soen med Venlighed, og at den kærtegnes en Gang imellem; den bliver derved stikkelig og bedre Moder. Efter Farringen maa Soen have let fordojelig og indholdsrig Næring, men den bsr fodres sparsomt de forste Dage. I Dietiden maa Soens Foder være af den Bestaffenhed, at Grisene kunne taale at æde med deraf, og Soen maa leve regelmæssigt, da det ellers let gaar ud over Grisene. Man maa stedse holde Aje med disses Fordojelse. Kommer denne i Uorden, er det ofte, fordi der er blaasnr Mælk i Moderens Trag, eller fordi Foderet har en uheldig Sammensætning. Det hjælper da mange Gange at erstatte den