Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

330 MAM bidt dreven Slcegtsskabsavl er da ogsaa mindre, blandt andet fordi man kender hvert Dyrs Afstamning, og fordi Bedækningen foregaar efter en forud lagt Plan. II. Dtlrgtighedstid og Födsel. Drægtighedstiden varer fra 110 til 116 Dage eller omtrent 3 Maaneder, 3 Uger og 3 Dage. Naar Farringstiden nærmer sig, svulmer hele Yveret op, Patterne blive struttende, og de ydre Kønsdele blive rode og blode og tiltage betydeligt i Omfang, Soen bliver be- tagen af en mærkelig Uro, og den danner sig, hvor Forholdene tilstede det, et blodt Leje. Omtrent 12 Timer for Farringen plejer der at være Mælk i Patterne, men over for Gylte kan man dog ikke stole fuldstændig paa dette Tegn. Oste kan man paa Gylten ikke se Spor af Mælk, naar den begynder at sarre. Undertiden er der Mælk i Gyltens Aver 2—3 Dage for Farringen. Hvis Soen har været behandlet paa rette Maade i Drægtighedsperioden, frembyder Fsdselen sjældent nogen Vanstelighed, og naar man under Fodselen overlader Soen til sig selv i en ren, lun og tør Boks, hvor der findes til- strækkelig, ikke for lang Halm til at danne et blsdt Leje, gaar det næsten altid godt. Ro er den vigtigste Betingelse under Fodselsakten. Under alle Omstændigheder bor- der ikke være nogen fremmed i Svinestalden ved denne Lejlighed. Er man ængstelig for- at lade Soen alene, bor i ethvert Tilfælde kun den sædvanlige Oppasser tilse den, og han maa forstyrre den saa lidt som vel muligt. Vaager han over den om Natten, maa han helst opholde sig i et Rum ved Siden af Soen, hvorfra han ubemærket af denne kan overse Situationen. Bliver Soen forstyrret, navnlig af ukendte Personer, bliver den pirrelig, og dette i Forbindelse med Fodselssmerten gør den ond mod Afkommet. Venter man, at Soen skal farre en mork Nat, er det hensigtsmæssigt at ophænge en Lygte i Stalden, idet man derved ofte forebygger, at Soen lægger sig paa de nyfodte Grise. Nogle Soer ere af Naturen daarlige Modre, Ubehjælpsomme eller onde over for de nyfsdte Grise. Man har Eksempler paa, at Sser dræbe eller endog æde Afkommet, esterhaanden som det kommer til Verden. Den Slags Soer bor man ikke oftere anvende til Avl. Det Antal Grise, som Soen foder, er meget forskelligt; i saa Henseende variere de forskellige Racer og Stammer. Det danste Svin og det store Jorkshiresvin ere gennemgaaende frugtbare. Gylten leverer sjældent et saa talrigt Afkom som den voksne So, 4—8 Grise er det almindelige, medens den voksne So giver 8—14, ja man har Eksempler Paa, at de kunne give indtil 21 Grise. FrUgtbarhed er en meget stattet Egenskab hos Soen, og en So, der kun giver et ringe Antal Grise, bsr man ikke bevare. Men paa den anden Side er det sjældent, at Soen kan amme mere end 10—12 Grise ordentligt, og en So, der gennemgaaende giver dette Antal, er derfor tilstrækkelig frUgtbar. Under alle Omstændigheder bsr man ikke lade Soen beholde flere Grise, end at der er en Dievorte til hver. Resten af Kllldet bor enten dræbes eller sættes til en anden So. — Ved Bedsmmelse af Soens Frugtbarhed maa det vel erindres, at Ornen har Indflydelse paa det Antal Grise, der fsdes. III. Opdrat af Svin og Behandling as Avlsdyrene. Den Pleje, som