Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Svinets Ernæring og Pleje. 333 I). Svinets Erncrring og Pleje. Ved Overassistent H. P. Lunde. I. Foderstoffer. Paa Grund af sine Fordsjelsesredstaber i det hele er Svinet meget frit stillet over for Valget af sin Fsde, hvorfor det vilde Svin da ogsaa ssger denne baade fra Plante- og Dyreriget, idet saavel Rsdder, Korn, Agern, Olden o. s. v., som Orme, Larver, Aadsler o. lign, tjene det til Næring. Men stont de til Svinets Ernæring i Naturen forekommende Fsdemidler saaledes ere mange og hsjst forskelligartede, vil det dog blive et temmelig begrænset Antal, som vil finde Anvendelse i et Ökonomist Svinehold, da mange af de Fsdemidler, Svinene i Naturtilstanden ssge og fortære, ikke egne sig til Foder for tamme Svin, dels paa Grnnd af deres tvivlsomme Værdi over for et godt Produkt, dels paa Grund af det vanstelige eller bekostelige i at staffe dem til Veje. Svinets Fordojelsesapparat udkrcever forholdsvis let fordsjelige Foder- stoffer, naar det fulde okonomiste Udbytte af Svineholdet flal naas. De vigtigste Foderstoffer til Svin ere saa godt som alle vore dyrkede Sædarter, idet disse, anvendte paa rette Maade og i passende Mængde og Sammensætning, frem- byde et for Svin fortrinlig egnet og af dem som Regel meget yndet Foder. Blandt Korn- sorterne er det særlig Rug og Byg og til Dels Havre (det sidste navnlig i Blandsæd), der finde Anvendelse til Svinefoder, især til Fedning, medens Hvede og ren Havre kun und- tagelsesvis benyttes, hvilket dog aabenbart kun skyldes disse Kornsorters ftørre Handels- værdi. Ærter, Vikker og Bonner anvendes ofte, særlig i visse Egne af Landet, til Svinefoder, men i Regelen som Iblanding til Kornsorterne, hvortil de fortrinlig egne sig ved deres ftørre Æggehvideindhold. Fremdeles finder Boghvede Anvendelse, men dette Foder er i Regelen for dyrt. Majs anvendes ogsaa her i Landet paa Grund af sine for- trinlig fedende Egenskaber og sin Prisbillighed i store Mængder som Foder til Svin. Klid, Mask og Bærme, der paa forskellig Maade fremkomme som Affald fra Sædarterne, airvendes ligeledes i mange Tilfælde, om end ikke i stor Mængde, som Foder til Svin; men disse Foderstoffers Værdi er i hoj Grad afhængig af den Tilstandsform, hvori de forekomme i Handelen. Ukrudtsfro o. L, som erholdes ved Kornets Rensning, anvendes vistnok i de fleste Tilfælde med storst Fordel som Svinefoder; det maa dog tilraades kun at benytte dem i kogt eller fintknust Tilstand, dels fordi deres Fordojelighed derved fremmes, dels og særlig fordi man derved undgaar, at en Del Fro gaa hele over i Godningen og paa nt) tilfores Agerjorden. Oliekager anvendes, om end ikke i stor Mængde, i Foderblandinger til Svm. Hvilken Art Oliekager der helst maa anvendes til Svinefoder, vil nærmest bero paa Ka- gernes Handelsværdi. Rodfrugter spille en stor Rolle som Hjcelpefoder baade til Leve- og Fedesvin; de mest anvendte Rodfrugter ere: Kartofler, Gulerødder, Runkelroer, Sukkerroer, Turnips osv. I Nærheden af Roesukkerfabrikkerne anvendes i stedse ftørre Mængde Sukkerroe- affald som Svinefoder. Grønfoder egner sig fortrinlig til Svinefoder, særlig til yngre Svin, forinden den egentlige Fedning begynder. Særlig ynde Svinene frist gron Klover og de fleste saftige Plantearter; mange Ukrudtsplanter, som bortryddes, kunne sinde udmærket Anvendelse til Svinet.