Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

334 Svinet. Agern og Olden spille nutildags en meget ringe Rolle som Svinefoder i Sam- menligning med, hvad der har været Tilfældet i tidligere Tider; men hvor man har Skovene bekvemt beliggende, bør man utvivlsomt i agern- og oldenrige Aar udnytte disse udmærkede og billige Foderstoffer. Ofte kan man med Fordel lade Ungsvin og Levesvin opsamle Korn og Aks paa Stubmarkerne om Efteraaret. Kun i sjældnere Tilfælde udgøre dyriske Affaldsprodukter, hvortil henregnes Kod, Blod, Indvolde^) o. f. v., en Hovedncering for Svin, og i alle Tilfælde bør saadanne Stoffer ikke anvendes for ensidig i Foderblandingen, da man af Erfaring ved, at det der- ved frembragte Flæsk bliver „blodt" og i det hele af en daarlig Beskaffenhed. I Fiskeri- egnene anvendes ofte Fisk eller Affald fra Fisk som Svinefoder, men Slagterierne beklage sig ikke alene over, at de med Fist vpfodte Svin give loft og blodt Flæsk, men ogsaa over, at dette faar en trannet og fiflet Smag. Mælkeriaffald, hvorved i Regelen forstaas Kernemælk, flummet Mælk vg Valle, indtager en Forsterangsplads blandt Svinets Næringsmidler her til Lands, hvilket de da ogsaa fortjene, baade paa Grund af deres lette Fordojelighed og deres Prisbillighed. I Danmark er Svineholdet i hoj Grad knyttet til og betinget af Kvægbruget, og det stærke Opsving, Svineholdet har taget her i Landet i de sidste 20—30 Aar, er en ligefrem Følge af den tilsvarende hurtige Udvikling af vort Kvæghold og Mcelkeribrug. II. Fodermlrngde. Den Fodermængde, et Svin skal have, er i meget væsentlig Grad afhængig, dels af Dyrets Stsrrelse, dels af den Brug, man vil gore af det, med andre Ord: Mængden afhænger af, om Dyret stal an- vendes til Avl eller til Produktion af Ksd og Flæst. Avlsdyrene maa navnlig ikke fodres for stærkt; Hnldet maa være „tilpas". Dyrene maa hverken være for fede eller for magre; det stærke Huld hos Avlsdyrene bevirker ofte hos Soen en formindflet Frugtbarhed og hos Ornen en forringet Parringslyst. Mere voluminöse Foderstoffer som Gron- soder, Rodfrugter, Valle o. l. egne sig godt til Foder for Levesvin. Det er dog særlig Fodringen af de til Slagtning og Salg bestemte Svin, man har Opmærksomheden rettet imod, og her gælder det om paa den billigste Maade og i kortest mulig Tid at producere den stsrst mulige Mængde Ksd og Flæst af god Kvalitet. Jo mindre Dyret er, desto mindre Næring behover det, men til Gengæld maa Valget af Foderstoffer, disses Sammenø sætning og den Tilstandsform, hvori de bydes Dyret, være særlig nøje af- passet efter Forholdene; Forsømmelser eller Fejltagelser ville paa dette Pnnkt straffe sig selv, haardere over for mindre Dyr end over for ftørre. Til Smaagrise maa kun anvendes friske og særlig let fordøjelige Fodermidler; frist, kogt og atter afsvalet skummet Mælk i Forbindelse med vel gruttet Korn (Byg, Havre eller en Blanding af disse) er et fortrinligt Grisefoder, som med Begærlighed nydes af Dyrene. Det maa fremfor alt bemærkes, at blaasur Mcelk ikke kan anvendes til Smaasvin uden at forstyrre deres Fordøjelse. Kan man ikke daglig skaffe sig frisk, skum- met Mælk, kan det anbefales at anvende frisk Kernemcelk (fra samme Dags Kerning), men *) Tuberkulose Kadavere, som tidligere ofte have været anvendte til Svinefoder, bor ikke benyttes, da det er en Kendsgerning, at der herigennem kan overføres Tuber- kulose paa Svinet.