Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

338 Svinet. Den almindeligste Form af Svinestalde er de saakaldte „Længdestalde", i hvilke der findes en bred Fodergang i Midten as Staldens Længderetning. I disse Stalde foregaar Fo- dringen lettere end i de saakaldte „Tværstalde", hvori Fodergangene lægges paa tværs af Bygningen; men til Gengæld ere Tværstaldene lunere om Vinteren. Stiernes Størrelse afhænger særlig af det Antal Dyr af en vis Størrelse, man vil have deri; dog maa der ikke gerne være for mange (særlig Fededyr) samlede i en Sti, hsjst en halv Snes Stykker. Man regner, at en Orne fordrer............................ca. - en So med Grise fordrer.....................- - et Fedesvin af 300 Pd. Vægt (flere sam- lede) behover.................................- - et Ungsvin af 100—150 Pd. Vægt (flere samlede) skal have............................- - en Gris af ca. 35 Pd. Vægt kan nojes med - 40 Fod (c- 4 Meter) Plads, 50 - (c. 5 Meter) — 22 - (c. 2 Meter) — 18 - (c. 13A Meter) — 10 - (c. 1 Meter) — Gulvet i Svinestalden maa lægges med rigeligt Fald, saa at Dyrenes Urin hurtigt og let kan lobe bort; Faldet bor altid bære bort fra Truget; at have Rister i Gulvet er meget forkasteligt, da de næsten altid ere tilstoppede og altsaa opsamle Uren- hederne i Stedet for at fjerne dem. Cementgulve ere ikke særlig at anbefale, dels fordi de ere for glatte, dels fordi de ere for kolde om Vinteren. Det hensigtsmæssigste Gulv i en Svinestald er kvadrerede Brosten, lagte i ca. 6 Tommer (c. 16 Ctm.) Sand; dette danner et godt Underlag, og kommer der Sygdom blandt Dyrene, er det let at brække Gulvet op og forny Sandet. Man anvender ogsaa undertiden haardtbrcendte Mursten, lagte paa Fladere i Cement; et saadant Gulv er ikke saa koldt som et Kampestensgulv, men heller ikke saa holdbart. Trugene laves i Almindelighed as Formsten, murede i Cement, af glasseret Ler, Træ eller Jærn. Ler- og Jcrrntrugene maa anses for de bedste. I Sommerstier og til mindre Svin anvendes ofte med Fordel Trætruge, dannede i Form af et V, ved at slaa 10 Tommer (c. 26 Ctm.) brede fuldkantede Breeder sammen, saaledes at Aabningen foroven bliver ca. 12 Tommer (c. 31 Ctm.) Langs Trugenes Sidekanter lægges Lister, som rage 72—s/4 Tomme (c. r/a— 2 Ctm.) ind over Trugaabningen, hvilket dels styrker Truget, dels hindrer Dyrene i at rode Foderet ud af Truget. Man regner i Almindelighed 16—18 Tommer (c. 42—47 Ctm.) Krybbeplads til et voksent Svin. Trugene anbringes i Regelen i Skille- rummet langs Fodergangen, og saaledes at omtrent Halvdelen af Truget rager uden for Skillerummet ind i Fodergangen. I andre Tilfælde anbringes Lemme, som kunne lukkes ind over Trugene; derved er man i Stand til at holde Dyrene ude fra disse, medens de renses, og Foderet kommes i, hvorved man faar tilstrækkelig Lejlighed til at blande Foderet ensartet i Truget, før Dyrene faa Adgang. — Stalden maa være forsynet med tilstrækkelige Vinduer, som paa varme Dage kunne lukkes op; langs Loftet bør der være Ventiler, der kunne aabnes eller lukkes, efter som det gores fornødent. Tempe- raturen i Stalden bor om Vinteren ikke gerne gaa ned under 10—12 ° C.; ofte anbringer man i Svinestalden Varmeovne eller Dampledninger fra Gaardens eller Mejeriets Dampkedel. Renholdelse af Stalden er af overordentlig Vigtighed for Dyrenes Sandhed og Trivsel, Godningen maa fsres bort hver Dag, og Urinledningerne fra Stalden holdes aabne. Mindst en Gang om Maaneden bor Stierne udskylles med Vand, og mindst en Gang aarlig bor alt indvendigt Murværk overkalkes, helst med Klorkakk. Som tidligere nævnt, maa Trugene hyppig renses og udvadfles med Sodavand og kogt Vand for at fjerne Syre og andre Urenheder. Meget vigtigt er det, at Dyrene have rigelig og tør Stroelse; Rug- og Hvedehalm egner sig bedst. I foderknappe Aar kan Savsmuld og