Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Svinets Ernæring og Pleje. 337 Til Fedefoder for ftørre Svin anvendes i Almindelighed Korn og Mælkeri- affald, samt — naar Priserne ikke ere for hoje — tillige Majs, Klid eller Oliekager i Blandingen. Til Svin med en Vægt af 250—300 Pd. har folgende Foderblanding med Fordel været anvendt: a 10—12 Pd. skummet Mælk og ea. 5 Pd. Korn eller b 20—24 — Valle og ca. 5 Pd. Korn eller c 6 Pd. skummet Mælk, 12 Pd. Valle, 2 Pd. Korn og 2^—3 Pd. Majs. Korn, som anvendes i Foderblandinger til Svin, maa være gruttet, Oliekager fint knuste, Haardt pressede Kager tillige opblodte. Rodfrngter maa skæres fint eller raspes (jfr. Side 121—123), Kartofler anvendes med stsrre Fordel i kogt end i raa Tilstand. ZErter, Vikker og Bonner males eller sættes i „Stob", inden de opfodres. Gronfoder flæres fint som Hakkelse, blandes med Valle el. lign, og hensættes til Syrning inden Opfodringen. III. Fodring og Vanding. En Hovedbeüngelse for en god og for- Mlftig Fodring er, at Svinene æde rent op, inden et nyt Foder gives. Foderet maa derfor ikke gives i ftørre Portioner eller i anden Tilstand, end at det kan fortæres i Lobet af 15—30 Mimüter. Smaasvin fodres daglig 4—5 Gange, storre Svin 3, sjældnere 4 Gange. Der maa noje vanges over, at Fodringen foregaar til regelmæssige Tider og ikke, saaledes som det ofte sker, „naar det passer bedst"; Morgenfoderet gives ikke for sent, og de ovrige Fodertider indrettes med passende Mellemrum. Det maa paases, at Trugene ere rene, naar Foderet fyldes i; for Smaasvins Vedkommende maa det endog anbefales at rense og skylle Trugene med kogende Vand mindst en Gang om Ugen. Foderet maa gives i en passende Fortyndingsgrad, og der maa noje vaages over, at det ikke gives i for kold Tilstand om Vinteren; Temperaturen bor ikke gaa under 12° C., en Temperatur af 16—20° C. anses for det heldigste. Foderets Temperatur maa ikke gerne være ret meget forskellig fra Dag til Dag; hvis Foderet koges, maa det ikke gives Dyrene, for det er afsvalet til henimod 20° 0. At vande Svinene regelmæssig ligesom Heste og Koer er ikke nødvendigt, men det maa dog anbefales, særlig naar Foderet er over- vejende „tort", at have et Trug med rent, frisk Vand staaende i Stien, dog saaledes, at Dyrene'.ikke kunne forurene Vandet; ogsaa naar man om Sommeren lader Svinene soge deres Fode i Mark eller Skov, maa der sorges for, at de have Adgang til Vand. IV. Staldpleje. Hovedbetingelsen for en velordnet Staldpleje er en god og vel indrettet Stald. En saadan stal være luftig og dog lun, let at ventilere og saaledes indrettet, at Fodring af Dyrene og Rensning af Sti- erne hurtigt og bekvemt lade sig udfore. Svine stalden bygges helst i Nærheden af Mejeriet, dog uden at gaa dette eller andre Bygninger saa nær, at Lugten fra Stalden kan virke generende. Saa vidt For- holdene tillade det, er det heldigt, at Affaldet fra Mejeriet ved Rorledning direkte kan fores til Svinestalden, og denne bor ligge saa host, at den flydende Gødning hurtigt og let kan lobe bort til Ajlekummen. At have Møddingen i Nærheden af Svine- stalden, er en Fordel, dels fordi dette letter Rensningen, dels fordi man ofte med Fordel kan anvende Moddingen som Tumleplads for Ung- og Levesvin, særlig om Som- meren. Staldens Hojde fra Gulv til Loft bor være mindst 4 Alen (c. 2 7, Meter). Paa den Side af Stalden, som vender ud til Møddingen eller Svinegaarden, maa der i Ydermuren være Dore eller Lemme, hvorigennem Dyrene kunne passere, og Rensningen foregaa.