Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Brodkrummer, lidt opblodt Skraa og hakkede Nælder; men derefter slippes de ud, og nu gaa de hele Foraaret, Sommeren og Esteraaret paa Græs, og alt deres Foder er alene det Gront, som de selv tage. Man vil ikke gerne have dem paa gode Græsmarker, da. Kreaturerne væmmes ved deres stinkende Ekskrementer; men de kunne ogsaa nojes med simplere. Om Esteraaret sættes de paa Stubmarkerne, og dermed begynder Fedningen, som fuldendes ved Stopning; men i ovrigt kan ogsaa en ret anselig Fedme opnaas alene ved Fodring med Havre. Da vi eksportere en Del Gees til England, hvor de ere ret sogte, stal det be- mærkes, at saadanne Gæs ikke maa være for fede; en 10—12 Pd.s (5—6 Kg.) Vægt er passende. De Gees, som skulle eksporteres, plukkes saaledes, at de inderste Dun blive siddende; Skoldning maa ikke anvendes, og overhovedet maa de slagtede Gees holdes saa tørre som muligt; kun Fodderne vådskes. De pakkes med Ryggen nedad i flade Kasser med et godt Lag Straa over og under sig; de maa ligge fast, men ikke presses. Eksporten til England foregaar i Tiden fra Midten af November til Begyndelsen af Januar. Gaaseleveren udvikles ved, at man i Drikkevandet nedlægger en Del Trækul. Ved at staa og bide i disse blive Dyrene torstige, og den stadige Drikken bringer Leveren til at vokse paa en abnorm Maade. Et værdifuldt Produkt leverer Gaasen i sine Fjer og Dun. Men paa mange Steder overdrives Plukningen til Skade for Gaaseavlen; thi idet alt for megen Kraft sættes paa Reproduktionen af Fjerklædningen, forringes Afkommet og taber i Størrelse og Kodvcerdi. En lempelig og uskadelig Plukning kan foregaa ved, at man i Fældetiden hver Morgen og Aften, naar Gæssene lukkes ud og ind, stryger hver Gaas et Par Gange op imod Fjerene, hvorved alle de lose Fjer og Dun gaa af i Haanden. De afplukkede Fjer og Dun sorteres omhyggeligt, ovntorres derefter og komnies i Poser, som slaas med Ris, hvorved Skæl og deslige falde af; saaledes behandlede kunne de holde sig meget længe og ere af betydelig Værdi. Kaninen. Ved Johannes Madsen. Ligesonl Honseavlen er Kaninavlen et indbringende Bierhverv. Den drives i stor Stil i Udlandet og har i de senere Aar ogsaa begyndt at udvikle sig herhjemme. I Frankrig fortæres aarlig Kaniner til en Værdi af c. 400 Millioner Frcs. (c. 288 Mill. Kroner), og i London spises daglig c. 75000 Kaniner. Fra Belgien, hvis Kaninavl værd- sættes til 50—60 Mill. Frcs. (c. 36—43 Mill. Kr.) aarlig, udfores c. 300000 Kaniner ugentlig til England. Kaninrackr. Blandt disse ere folgende de mest bekendte: Den belgiske Kæmpe- kanin har i Udseende meget tilfælles med vor Hare. Vcegt indtil 18—20 Pd. (9—10 Kg). Væder kanin en horer hjemme i Afrika. Den franske Vcederkanin har stor Krop [inbtil 14 Pd. (7 Kg.)j og kortere, nedhængende Orer; den engelske har lange, nedhængende Orer og lille Krop. Angorakaninen har lange, hvide, silkebløde Haar, opstaaende Orer og røbe Ojne. Vægt 6—8 Pd. (3—4 Kg.) Den russiske Kanin er sort paa Næsen, Halen og Taaspidserne, har sorte Ører, men er ellers hvid. sVcegt c. 5 Pd. (c. 2]/3 Solvkaninen findes i tre Varieteter: Den solvgraa, den gule og den brune. sVægt 5—8 Pd. (2*/z—4 Kg.)j. Den normanniske Kanin har et opstaaende og et ned- hængende Sre, er en Krydsning af den belgiste Kæmpe- med den franste Vcederkanin. Desuden gives der den hollandske Kanin, den patagoniske Kanin, den japa- ne s i ske Kanin og flere andre. Den almindelige Kanin kaldes herhjemme fejlagtig Hare-