Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

ZEnderne. Gæssene. 347 daarligt; dette er urigtigt, de ruge netop godt, men deres sky vg adspredte Bæsen gør, at der maa sørges for, at de under Rugningen ere ganske uforstyrrede. Naar limit lader de rugende SEnder ligge i et Rum for sig selv, lukker dem ud tidlig hver Morgen, for det ovrige Fjerkræ slippes ud, og derefter holder lukket for dem Resten af Dagen, ville de give et ftørre Procenttal af Ællinger, end Hons, som ruge Andeceg, i Regelen faa. Rugningen varer 25—28 Dage. Ællingerne bor i Regelen holdes inde de to forste Dage; men derpaa bor de sættes i det fri. De bor snarest muligt have Adgang til Vand; derimod kunne de i Dundragten ikke taale Regn. De faa undertiden Krampe, font hæves ved, at uran sætter dem i lunkent Vand og derpaa lader dem tørres paa Ovnen. Ved Ællingernes Opfodring maa man gore Forskel imellem dem, der skulle sælges til Slagtning, og dem, der skulle tillægges. For de forstes Vedkommende gælder det at forcere Kodudviklingen, og de vcennes derfor straks fra de forste Dage af til kraftigt Foder, Bygskraa, Hvedeklid og Majs- mel, opblodt i kogende Vand og Mælk, hvorhos de ikke maa komme for meget i Vandet. Saaledes fodrede, veje de i 2 Maaneders Alderen 41/,—5 Pd. (274—21/, Kg.) vg ere da en god Salgsvare. De Ællinger, som skulle tillægges, maa have en mere normal Ud- vikling, opfodres med tarveligere Kost vg have rigeligere Adgang til Vandet. Da frugt- bare ZEnder ofte begynde at lægge paa ny snart efter Rugningens Tilendebringelse, for- lade de naturligvis Ællingerne; men ere disse ikke alt for fman, og Vejret ikke alt for raat, gor det bent ikke noget; de holde sammen, hvile i Flok i Solskinnet og om Natten i eit tæt sammentrængt Hob og vokse lige faa rask, som naar de gaa med Anden. Andefjer og Andedun ere en god Handelsvare; de behandles ligesom Gaasefjer og Gaasedun. D. Gcessene. Gaaseavl var i tidligere Tider mere almindelig her i Landet end nu. Der var den Gang langt flere udyrkede Arealer og smaa Bande, hvor der med Fordel kunde holdes Gees. Men endnu er der mangfoldige Steder, hvor Gaaseavl kan drives med Held, og den burde være mere udbredt, end den er; thi Gaasen er det nojsomste Dyr af alt vort Fjerkræ. Den danske Gaas er ikke noget særlig stort Dyr og har ikke Anlæg til meget stor Fedme. Flere frenrmede Racer kunne nraaske med Held finde Udbredelse hos os, navnlig Toulouser-Gaasen og Emdener-Gaasen. Den forste sindes allerede ikke faa Steder; det er et kæmpemæssigt Dyr, der i ufedet Tilstand kan naa op til de 20 Pd. (10 Kg.) og i fedet henved 30 Pd. (15 Kg.), tilmed lægger den stærkt (50—60 Mg). Den hvide Emdener-Gaas findes ogsaa her, men kun i meget faa Besætninger; den er af lignende Dimensioner som den foregaaende, kan endog overgaa den, men lægger, skont godt, ikke saa rigeligt som den. Til Avl bruger man kun to Gæs til en Gase. 3 Aars Alderen er maaske her den bedste, men de kunne bruges flere Aar i Træk. Avlsdyrene maa ikke være for svære. Parringen begynder sidst i Januar, og da den lykkes bedst paa Vandet, vil det være heldigt ved denne Tid at sorge for, at Gæssene have saa meget aabent Vand, som de behove dertil. Æglægningen begynder 2—3 Uger derefter. Rugningen varer 28—30 Dage. Gaasen ruger saa trofast, at den undertiden vil blive liggende flere Dage uden at gaa af Reden; dette maa forhindres, da Æggene kunne odelægges derved. Da Gæslingernes Fremkomst af Æggene undertiden fler med temmelig stort Mellemrum (et Par Dogn mellem de forste og sidste), maa man i saa Tilfælde borttage de forst udkomne og anbringe dem i en Fjerpotte paa Ovnen, da Gaasen ellers let forlader de sidste Mg. I det forste Par Dage holdes Gæslingerne gerne inde og maa da fodres med