Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrsygdomme. 351 ikke behæftet med „skjUlte Fejl", som ville gsre det mere eller mindre ubrUgbart for øjemedet? Er det kontraktmæssigt, d. v. s. svarer det til de ved Handelens Jndgaaelse givne Lofter fra Sælgerens Side? Pladsen tillader ikke at optage samtlige disse Omraader af Sygdomslæren til tjenlig populær Bearbejdelse; naar man altsaa maa træffe et Valg imellem dem, da vil det af flere Grunde ti ære rigtigst, næst efter at give en Oversigt over Sygdomme i Almindelighed, at holde sig til de 2, som blive Genstand for Omtale i nærværende Kapitel, nemlig: 1) de smitsomme Syg- domme hos Hesten, Drsvtyggerne, Svinet og Fjerkræet, med Hensyn til hvilke Loven paalægger Husdyrejeren visse Forpligtelser, og 2) de Sygdomme, hen- holdsvis Unoder, Uvaner hos disse for Landmanden vigtigste Husdyr, som ligge til Grund for de nylig nævnte „sijulte Fejl". Thi uden Kendstab til disse 2 Sygdomsgruppers Natur og Itringsmaade kan Kreaturejeren dels ikke opfylde sin Anmeldelsespligt og derved faa betimelig Medhjælp fra det offentlige til Smitsotens Undertrykkelse, dels ikke underkaste sit ny indkobte Dyr den Underssgelse og Iagttagelse, som det straks efter Kobet bor gores til Genstand for med Hensyn til mulige Retskrav over for Sælgeren. I. Almindelig Oversigt. I almindelig, daglig Tale bruges Begreberne „Sygdom" og „Smid- hed" som hinanden diametralt modsatte. For saa vidt bestaar der da ogsaa et Modsætningsforhold mellem disse Begreber, som „Sundhed" jo betegner den Tilstand, i hvilken de forsiellige Livsfunktioner foregaa paa regelmæssig Maade, medens „Sygdom" er Udtrykket for alle saadanne betydeligere, længere varende Afvigelser i Livsytringerne, som ere forblmdne med eller rettere afhængige af mere eller mindre fremtrædende (materielle) Forandringer i Legemet. Men det er vigtigt at erindre, at de sygelige (patologiske) Pro- cesser ikke Udvikle sig efter andre Love end de normale (fysiologiske) Livs- ytringer. Disse maa derfor være nøje kendte, før man med Udbytte kan give sig af med Studiet af de sytzelige Tilstande. Grænsen mellem Sygdom og Sundhed er ofte meget vag. Inden for Sygdomsbegrebets vide Ramme findes der nemlig utallige Trin fra de ofte livsfarlige Sygdomme, som angribe hele Organismen (konstitutionelle Lidelser: Millbrand, Tuberkulose, Blodforgiftning o. s. v.) til de mange uskyldige lokale Sygdomme, hvis Betydning ofte kun er Sksnhedsfejlens (Piphas, Knæsvamp o. s. v.) Med Hensyn til Oprindelsen kunne Sygdommene være medfodte; dette er t. Eks. Undertiden Tilfældet med Tuberknlosen; men hyppigst ere de erhvervede ester Fodselen. For at en Sygdom i det hele taget flat kunne opstaa, kræves der, foruden Indvirkningen af selve de Sygdommen fremkaldende Faktorer (de skadelige Potenser, Lejlighedsaarsagerne), tillige en vis