Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
352 Husdyrsygdomme. Handelsfejl. Transport af Husdyr. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husdyrbrug. Modtagelighed hos det paagældende Individ (et Sygdomsanlæg, Dis- position). Sygdomsanlægget kan være arveligt, idet visse Bygningstræk, som arves efter For- ældrene, give Disposition til bestemte Sygdomme hos Afkommet. En svag, ret Has giver saaledes Anlæg for Spat, en vid Bugring*) gør Dyret disponeret til Pungbrok o. s. v. Det er netop i denne Forstand, at Udtrykket „arvelig Sygdom" oftest maa tages. I Regelen er det ikke Sygdommen som saadan, men Sygdomsanlægget, som nedarves paa Afkommet. Og paa lignende Maade, som Sygdomsanlæg nedarves gennem bestemte Bygningstræk, kan en Disposition til visse Vaner, eller rettere Uvaner (Krybbebiden, Vindslugen o. s. v.), overfores paa Afkommet. (Se. S. 54 og flg.) Som oftest er Sygdomsanlægget dog erhvervet senere i Livet, fremkaldt ved hele den mere eller mindre unaturlige Maade, paa hvilken vi opdrætte og bruge vore Husdyr: Ernæringen er kunstig, undertiden overdreven stærk, til andre Tider ensidig og util- strækkelig; Fordringerne til Præstationsevnen ere store, hvad enten disse gaa i Ret- ning af Arbejdsydelse, Mcelkeafsondring, Fedtaflejring eller Ulddannelse, og endelig ere de hygiejniske Forhold som Regel mere end mangelfulde i Retning af Lys, Luft, Be- vægelse og Hudpleje. De egentlige Sygdomsaarsager ere af hsjst forstellig Natnr. De kunne for det forste virke rent mekanisk; Stod, Tryk, Stramning, Udspænding, Vridning o. s. v. fremkalde snart aabne Beskadigelser (de forskellige Former af Saar), snart dækkede Knusninger, Overrivninger af Sener og Mufller, Brud af Ben, Forvridninger og Forrcekkelser af Led. De kunne dernæst ti ære af termisk Natur, d. v.s. sygelige Forandringer kunne opstaa, enten ved'at der tilfores det dyriske Legeme for megen Varme (Forbrænding, Skoldning) eller omvendt ved, at Legemet afgiver for megen Varme (Forfrysning). Og endelig spiller Forkølelser (pludselig Afkøling af et større eller mindre Parti af det i Forvejen stærkt ophedede Legeme) en ganske vist meget omdisputeret, men derfor ikke mindre betydelig Rolle som Sygdomsaarsag. Ogsaa her drejer det sig om et Varmetab, der vel ikke, som ved Forfrysningen, giver Anled- ning til sygelige Forandringer i det afkølede Hudparti, men rimeligvis væsentlig virker ved at drive de i Hudens udvidede Aarer cirkulerende Blodmasser over i andre Organers Aarenet, som derved let blive overfyldte. Udjcevnes de saaledes opstaaede Forstyrrelser i Blodets Kredslob ikke hurtigt, blive de paagældende, blodoverfyldte Organer let Seedet for Betændelsesprocesser. Paa denne Maade udvikles forst og fremmest de katarralske Betændelsesprocesser paa Slimhinderne, men sikkert ogsaa visse (reumatiske) Former af Ledbetændelse, Lunge- og Brysthin debet een delse. — Forskellige kemiske Stoffer kunne ogsaa virke siadeligt paa den dyriske Organisme, enten i Form af Forgiftning af hele Legemet eller ved lokale Ætsninger. Endelig have vi en meget vigtig Gruppe af Sygdomsaarsager i de forstellige lavere Dyre- og Planteorganismer, som snylte hos vore Husdyr (Parasiter). De fleste dyriske Snyltere hore til Leddyrenes og Ormenes Klasser. Varrebylderne hos Kvæget fremkaldes t. Eks. af en i Huden snyltende Bremse-Larve, Skab-Syg- dommen hos Dyrene skyldes forskellige Mide-Former, Blegsoten hos Faaret op- staar efter Indvandring af Leverikter i Galdegangene o. s. v. Plante-Parasiterne falde i to store Hovedgrupper: Skimmel-Svampe og *) Bugringe kaldes de Aabmnger i Bugvæggen, gennem hvilke Kobberne (som hos Fosteret og det unge Dyr ligge oventil i Bughulen, i Lcendeegnen) synke ned i Pungen, og som tjene til Gennemgang for Scrdstrengen (se S. 43).