Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Husdyrsygdomme. 381 fælde, hvor Hesten er bleven monstret i Grime. Uvanen kan forveksles med en virkelig Lamhed i Tungen, som i saadanne Tilfælde dog til Stadighed hænger ud af Munden. 8. Staldkramye er Betegnelsen for en ejendommelig Lidelse, som rimeligvis er af nervos Natur, og som ytrer sig ved, at Hesten, naar den skal flytte sig til Siden i Spiltovet, eller den skal træde op til Krybben, trækker det ene eller som oftest begge Bagben krampagtigt op under sig, undertiden saa vold- somt, at den truer med at styrte omkuld. Som Regel snapper Hesten hvert Ben kun en enkelt Gang, og i de lettere Tilfælde gør den det langtfra ikke, hver Gang den tvinges til at træde over eller gaa frem, ligesom det er meget sjældent, at Fejlen viser sig hos Hesten uden for Stalden. Saa længe Sygdommen ikke har udviklet sig til nogen hojere Grad, nedsætter den ikke Hestens Brugsværdi; men man ser af og til, at Tilstanden uden paaviselig Aarsag forværres endog saa betydeligt, at Hesten stadig staar og letter afvekslende paa Bagbenene. Under saadanne Forhold har Lidelsen en kendelig Indflydelse paa Hestens Almenbefindende; den trives mindre godt, gaar stift paa Bagbenene, trættes af Arbejdet og har saaledes lidt en absolut Værdiforringelse. I de lettere Tilfælde kan Lidelsen meget let overses, selv om man har Lejlighed til at iagttage Hesten i Stalden, og Fejlen er derfor i de senere Aar bleven betragtet som „skjult". Staldkrampe-lignende Bevægelser af sorbigaaende Natur ses for ovrigt hos Heste med Saar og Revner i Kodebojningen (Muk), i Kronen (Traadsaar) og paa Indersiden af Kodeledet (Strygesaar), ligesom Forveksling undertiden ogsaa kan ste med den saakaldte Knceskalsforrækkelse (opad). 9. Tandfejl (Fejl ved Kindtænderne) forekomme jævnlig hos Hesten og vise sig i al Almindelighed ved mere eller mindre udtalt Tyggebesvcer. Hesten gør Foderet baadt eller spytter det under vridende Bevægelser med Underkæben ud i storre og mindre sammentyggede Boller („Udspytter"); i andre Tilfælde samles Foderet i Klumper mellem Kinden og Tandrækkerne (Hesten „tygger Skraa"), og i atter andre Tilfælde tor Hesten slet ikke tygge paa Grund af de dermed forbundne Smerter. Den stinker ofte af Munden, fordi Foderet kiler sig ned mellem Tænderne, hvor det ligger og raadner og efterhaanden arbejder sig helt ned i Tandhulerne. Lidt efter lidt lider Dyrets Ernæ- ring; Hesten bliver mere og mere opkneben og mager, Haarlaget bliver pjusket og glans- lost, Humoret og Kræfterne stunde, Foderet gaar ufordøjet bort. — For ovrigt ere Tand- fejlene af hojst forskellig Natur og Betydning. Medens nogle, som bero paa uregelmæssigt Slid af Teenderne, ere forholdsvis lette at rette (Tandspidser afraspes, Hager afklippes), lade andre, som hidrore fra sygelige Tilstande i selve Tænderne („ormstukne Teender") eller i Tandhulerne (Rodhindebetcendelse, Benedder), sig meget vanskelig eller flet ikke helbrede, og de af saadanne Tandsygdomme angrebne Dyr ere selvfølgelig ganfte vcerdilose. Da Kindtændernes Tilstand imidlertid unddrager sig selv en opmærksom Kobers Undersøgelse, er det ret forstaaeligt, at disse sidstnævnte Tand- fejl i de senere Aar ere blevne henregnede til de „skjulte Fejl". 10. „Ej renskaaren Hest" er et Udtryk, som benyttes i de Tilfælde, hvor der ved Kastrationen kun er fjernet 1 Testikel, fordi den anden ikke er sunken ned i Pungen. At en Hest er Klaphingst, er i og for sig ikke nogen „skjult Fejl"; som saa- dan kan Tilstanden forsi betegnes, naar den nedsunkne Testikel er bort- tagen, idet dennes Fjernelse i hoj Grad vanskeliggør Fejlens Erkendelse. Ud fra dette Synspunkt maa det derimod absolut siges at være en skjult Fejl, naar ingen af Testiklerne er nedsunken (Urhingst). Kastration af Klaphiugste og Urhingste er endnu i vore Dage ikke nogen farefri Operation, den kræver særlig Uvelse og honoreres betydelig hojere end en simpel Kastration; den ikke renskaarne Hest lider derfor af en „skjult Fejl", som forringer dens Værdi ganske betydeligt. I ■ i