Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kapitel I. Mælkens Produktion. Ved Konsulent B. BsMld. Nutidens Mcelkeribrug er hovedsagelig baseret paa Ko mælk. — Der er vel Steder i fremmede Lande, hvor andre Dyr end netop Koer holdes for Mælkens Skyld; saaledes findes der Malkehopper i visse Egne af Rusland; i Syden, f. Eks. i Middelhavslandene, kan man se Aseninder blive holdte som Malkedyr; i de nordligste Lande, hvor der findes Kvæg- hold, er det Rensdyr, der holdes saavel for Mælkens som for Kodets, Hudens og Trækkraftens Skyld; særlig i Bjærgene f. Eks. i Norge og Svejts finder man sin Fordel ved at benytte Geder til Produktion af Mælk, fordi de bedre end Kser knnne komme omkring paa Bjcergstraaningerne og faa fat paa det der voksende Græs; og saavel det frisifle Malkefaar som de Faar, af hvis Mælk Roquefortosten laves i Frankrig (Larzacfaaret), holdes mest for Mælkens Skyld. Men Regelen er dog gennemgaaende, at hvor Mcelke- prodllktionen drives som ftørre Erhverv, der er det Koer, man benytter, og saaledes er det her i Danmark. Her findes vel hist og her Geder, der holdes særlig af Smaafolk for at faa lidt Mælk til Husholdningsbrug, og et og andet Sted i Jylland malkes maaste endnu af og til nogle faa Faar, men Komcelken er Grundlaget for det danste McelkeribrUg, der i de senere Aar mere end nogen Sinde tidligere er blevet Landets Hovederhverv. Som allerede i Husdyr-læren omtalt, er det nu næsten alene det rsde danste Malkekvæg og det jydste Kvæg, der holdes her i Landet, og det er om disse to Racers Forbedring, at Interesserne mere og mere have koncen- treret sig i de seneste Aar. De mange Forssg, der i Tidens Lob have