Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

394 Mcelkens Produktion. vceret gjorte paa hurtig at fremme Mælkeproduktionen ved at indfore Uden- landsk Malkekvæg (fra Tyrol, Svejts, Holland eller England) anses nu for at have været dels Uden Betydning, dels ligefrem til Skade. Solide Frem- skridt af almindelig Betydning ikke alene for enkelte Besætninger, men for hele Landets Kvægbestand, ere derimod gjorte ved de Bestræbelser for at forbedre de to ovenfor nævnte indenlandske Racer hver for sig ved For- ædling „i sig selv", som nn have vandet almindelig Tilslutning. — God Pleje med jævn Ernæring, kyndigt Udvalg af Avlsdyr og sund Opdrætning anerkendes nu som den sikreste Bej, ad hvilken der kan arbejdes fremad paa Kvægholdets Udvikling, saavel i Retning af Mælkeydelse som i Retning af Trivelighed og god Kropbygning. De herhen horende Forhold ere allerede omtalte i Husdyrlæren; men her stal dog endnu Malkningen og Prsve- malkningen gsres til Genstand for nærmere Omtale. Malkningen, hvis Udforelse er forklaret i HUsdyrlæren (fe Pag. 289—295), er en saa betydningsstlld Del af Plejen saavel for Udviklingen og Bevaringen af det enkelte Individs Malkeevne som for hele Malkeracens Udvikling, at der ubetinget bor arbejdes hen til, at dette Arbejde kan blive udfort bedre og bedre. Allerede i forste Halvdel af Aarhnndredet viste det sig vanskeligt for de enkelte jydfle Herregaarde, der gik over fra Studehold til Mælkeribrug, at faa Malkearbejdet udfort godt. St. St. Blicher angiver 1839 i Beskrivelsen over Viborg Amt som Herremcendenes forste Grund til at holde fast ved det efter hans Mening allerede dengang mindre fordelagtige Stude- hold „Fortrædeligheder med Malkepiger (en med faa Undtagelser demoraliseret og forvorpen Menneskeklasse)". Og lige indtil itu have mange, særlig store Kvægejere saa vanfleligt ved at skaffe dygtige og paalidelige Malkepiger, at der maa siges at være stor Anledning til at gore alvorlige Anstrengelser for at faa Forholdet grnndig forbedret. Ville Kvinderne holde sig tilbage, maa Mændene tage fat. Kan den Opfattelse blive almindelig, som en yngre Gaardmand Udtalte i de Ord „Malkningen vil jeg nok selv forestaa; thi det er nu Indkasseringen af min stsrste Bruttoindtægt", saa kan der være Haab om, at Malkningsarbejdet kan blive lige saa anset, som Rsgterarbejdet snart er ved at være. Det er kun faa Aar siden, at mange gamle eller svagelige og ofte for- faldne Mænd vare betroede hele Arbejdet med Kvægets Rogt; men ligesom Svinemanden og Rsgteren (ogsaa kaldet Fodermester) nu mange Steder ere de bedst lonnede og mest betroede Personer paa Gaardene, saaledes bsr Malkningsarbejdet ogsaa ssges ordnet, saa at det kan blive vurderet og ssgt i Forhold til den Betydning, det har faaet nu, da næsten hele Gaardens Avl og en stor Mængde indksbt Kraftfoder omsættes gennem Besætningen. — Som Bestræbelser i denne Retning vil det uden Tvivl være meget tids- svarende, at de lokale Landboforeninger efter det paa Egestov i Svendborg