Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

396 Mcellens Produktion. Fig. 125. Jens Nielsens Malkemastine 1892. Det tredje Princip gaar ud paa at trykke Mælken ud af Patterne, idet disse fattes saa hojt oppe som muligt, og Trykket derpaa forplantes nedad, saaledes at Mælken presses ud. Forst blev det forsogt at malke to Patter ad Gangen, men i de senere Aar er der udtaget flere Patenter, efter hvilke alle fire Patter malkes samtidig. Fig. 125 viser Jens Nielsens Malkemaskine. Trykningen af Patterne ster ved fire, buede Flader af Staalfjedre, beklædte med Gummi. Fladerne have en vuggende og specielt de to midterste, der ere forbundne, have en frem- og tilbagegaaende Bevægelse i Forhold til den malkende Person, der fremkalder Bevægelsen ved et Haandsving og et Kædetræk. Det galgesormige Stativ af Asketræ abc fastklemmes i en ridende Stilling, idet det bagfra sættes ind paa Koen og b c forskydes ved b, indtil Stativet sidder fast, idet Selen, der hviler paa Koens Ryg, hindrer det i at stride ned. Maskinens vandrette Arm anbringes paa den flade Krog d, der gives en passende Hojde ved at stramme eller løsne den Gjord, der Bærer den. Malkeren har at iagttage, at alle fire Patter komme ned i Maskinen samtidig med, at denne anbringes i den rette Hojde, og Maskinen styres dernæst med venstre Haand, medens Svinget drejes med den hojre. Lige saa rationelle Kon- struktioner ere i det sidste Par Aar blevne paten- terede af Augustenborg & Hansen i Kolding og af Arkitekt Stenstrup i Aalborg, af hvilke den forstes var udstillet ved Landmandsmodet i Ran- ders 1894. De i Aarenes Lob ind- vundne Erfaringer godt- gøre imidlertid, at det ikke er nok, at en Malke- maskine kan malke, og at Koerne finde sig i Be- handlingen; men særlig folgende Betingelser man være syldestgjorte, for at Maskinen skal kunne faa nogen praktisk Betydning: 1) Den man vedvarende kunne anvendes, uden at Averne lide derved; 2) betjent af en ovet Person, maa den kunne malke 20 Koer hurtigere og bedre, end en almindelig Malkepige kan udfore Arbejdet, eller 3) en uovet Person maa ved den hurtigere kunne komme til at malke et ftørre Antal Koer i en rimelig Tid, end han uden Maskinen kan opnaa den tilsvarende Ovelse i almindelig Haandmalkning. Prsvemalknmgen er et af de vigtigste Midler, der er benyttet her i Landet til ved Udvalg af Moderkoerne at fremme Mælkeudbyttet af Besæt- ningerne. Hofjægermester I. Friis, der 1859 overtog Lillemp ved Horsens, var ben forste, der indforte Prsvemalkning, som derefter særlig ved Professor