Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Provemalkningen.
397
Segelckes Bestræbelser i Lobet af en halv Snes Aar (1860—70) blev
almindelig paa de ftsrre Gaarde og nu efterhaanden er kommen i Brag i
alle vel ordnede Kvæghold. — Hver 14., 10. eller 8. Dag foretages Vej-
ning af hver Kos Mælk ved begge eller alle tre paa hinanden fslgende
Malkninger i Dsgnet. Malkepigen gaar til Koen med en tom Spand, Koen
malkes ren, og Malkespanden Udtommes i Vejespanden (Fig. 126), hvis Vægt
er nøjagtig 4 Pd. (2. Kg.), saaledes at man har samme Tara at trække
fra ved hver Vejning, og Mcelkeskummet foraarsager ingen Vansielighed saa-
fom
Maalning af
Mælken. Selve
Vejningen ud-
fores bedst ved
en lille Bismer,
som i Figuren
afbildet. En
Fjedervægt bli-
ver let rusten i
den fugtige Luft,
og ofte slappes
Fjederen.
Ved i svrigt
regelmæssig Be-
handling og re-
gelmæssige
Malketider for-
udsættes den en-
kelte Kos dag-
Fig. 126. Spand af fortinnet Jcernblik (set fra Siden og nedenfra)
11" (c. 29 Ctm.) vid og 8—10" (c. 21—26 Ctm.) hoj og vejende
nojagtig 4 Pd. (2 Kg.) til Brug ved Provemalkningen. Ved Sideil
af justeret Husholdningsbismer til samme Brug.
lige Mælkemængde at vcere ens i saa mange Dage, som der forlober imellem
to Prsvemalkninger; ved MUltiplikation med Dagenes Antal faas derfor den
i den enkelte Periode ydede Mælkemængde, og ved at sammenlægge disse for
hele Aaret faas det aarlige Mcelkeudbytte i Pd. for den enkelte Ko. —
Medens man tidligere sluttede sig til Koens Mælkeydelse ved at stsnne,
hvor mange Kander Koen gav i den bedste Malketid, blev man ved den nsj-
agtige og regelmæssige Vejning hurtig opmærksom paa, at nogle Koer gav
forholdsvis megen Mælk straks efter Kælvningen, men derefter satte de hnrtig af,
og senere fik de en lang Goldperiode, medens andre gav forholdsvis mindre
Mcelk straks, men vedbleve at give omtrent lige meget gennem et langt
Tidsrnm og at malke til kort før Kælvningen, saaledes at Aarslldbyttet
kunde blive ret anseligt og bedre, end antaget. Man kom saaledes forst ved
Provemalkningen til Kllndskab om, hvor mange Pund Mcelk den enkelte