Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Provemalkningen. 397 Segelckes Bestræbelser i Lobet af en halv Snes Aar (1860—70) blev almindelig paa de ftsrre Gaarde og nu efterhaanden er kommen i Brag i alle vel ordnede Kvæghold. — Hver 14., 10. eller 8. Dag foretages Vej- ning af hver Kos Mælk ved begge eller alle tre paa hinanden fslgende Malkninger i Dsgnet. Malkepigen gaar til Koen med en tom Spand, Koen malkes ren, og Malkespanden Udtommes i Vejespanden (Fig. 126), hvis Vægt er nøjagtig 4 Pd. (2. Kg.), saaledes at man har samme Tara at trække fra ved hver Vejning, og Mcelkeskummet foraarsager ingen Vansielighed saa- fom Maalning af Mælken. Selve Vejningen ud- fores bedst ved en lille Bismer, som i Figuren afbildet. En Fjedervægt bli- ver let rusten i den fugtige Luft, og ofte slappes Fjederen. Ved i svrigt regelmæssig Be- handling og re- gelmæssige Malketider for- udsættes den en- kelte Kos dag- Fig. 126. Spand af fortinnet Jcernblik (set fra Siden og nedenfra) 11" (c. 29 Ctm.) vid og 8—10" (c. 21—26 Ctm.) hoj og vejende nojagtig 4 Pd. (2 Kg.) til Brug ved Provemalkningen. Ved Sideil af justeret Husholdningsbismer til samme Brug. lige Mælkemængde at vcere ens i saa mange Dage, som der forlober imellem to Prsvemalkninger; ved MUltiplikation med Dagenes Antal faas derfor den i den enkelte Periode ydede Mælkemængde, og ved at sammenlægge disse for hele Aaret faas det aarlige Mcelkeudbytte i Pd. for den enkelte Ko. — Medens man tidligere sluttede sig til Koens Mælkeydelse ved at stsnne, hvor mange Kander Koen gav i den bedste Malketid, blev man ved den nsj- agtige og regelmæssige Vejning hurtig opmærksom paa, at nogle Koer gav forholdsvis megen Mælk straks efter Kælvningen, men derefter satte de hnrtig af, og senere fik de en lang Goldperiode, medens andre gav forholdsvis mindre Mcelk straks, men vedbleve at give omtrent lige meget gennem et langt Tidsrnm og at malke til kort før Kælvningen, saaledes at Aarslldbyttet kunde blive ret anseligt og bedre, end antaget. Man kom saaledes forst ved Provemalkningen til Kllndskab om, hvor mange Pund Mcelk den enkelte