Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

398 Mælkens Produktion. ') SeMcelkebogeu til fuldstændige Optegnelser om de enkelte Koer, deres Stamtavle, Prøvemalkning, Fodring, Smorydelse m. m. af Josef Pedersen, Thornp. August Pangs Boghandels Forlag. Ko havde givet i Aarets Lob. De daarligste Malkere kunde med Sikkerhed paapeges og ved given Lejlighed udrangeres, medens de bedste Malkere lige saa sikkert kunde paavises og fortrinsvis benyttes til Tillcegskser og Siam koer, naar de i svrigt fandtes at være snnde og velbyggede Individer. At Udvælge Tillcegskserne alene efter Provemalkningsbogens Mælke- mængder (og Farven samt Kropbygningen) medfsrer imidlertid den Fare, at man risikerer at komme til at faa en Besætning, der vel giver megen Mcelk, men hvis Mælk er tynd, saa at nian alligevel ikke faar meget Smor. Særlig gennem de talrige Husmcend trindt i Landet, der ere Andelshavere i Mcelke- rier med Betaling efter Flsdeprocent, er man kommen til almindelig Er- kendelse af, at det er en individnel Egenflab hos hver enkelt Ko at give fed eller mager Mælk, saa at det ved Bedsmmelsen af Kserne ikke alene kommer an paa Mælkemængden, men ogsaa paa Mælkens Fedtindhold (Smormængden). Og antager man, at det er en arvelig Egenflab hos Koerne at give megen Mcelk, er der lige saa megen Grund til at antage, at det er arveligt hos dem at give fed Mælk. Derfor ssger man nu saavel i ftørre som i mindre Besætninger at saa Rede ikke alene paa de enkelte Koers aarlige Mælke- mængde, men ogsaa paa deres Smormcengde *). — Hvad det gælder om at faa at vide, er særligt, hvilke Kser der ere de bedste Smsrkoer, de som give baade megen og fed Mælk, for at benytte disse til Stamkser og fortrinsvis til Msdre for Tillægstyrene, og dernæst hvilke Kser der ere de daarligste Smsrkoer, nemlig saadanne, som give lidt og tynd Mælk, for at rurdgaa at lægge til efter dem og snarest muligt faa dem udrangerede af Besætningen. Mattens Behandling under og straks efter Malkningen. I Husdyr- læren er det allerede omtalt af Forstander Svendsen, hvorledes der ved Fodringen i mange Tilfælde bor tages Hensyn til Mælkens Kvalitet. Det bsr særlig paaagtes, at Fodringen ordnes saaledes, at Koernes Fordsjelse altid holdes i Orden, og at Foderet sammensættes saaledes, at intet enkelt Stof i fremtrædende Grad fomnier til at gøre nogen skadelig Virkning gæl- dende. Endnu mere vigtigt er det dog, at Mælken under og straks efter Malkningen behandles med fornoden Omhu og Forstaaelse af, hvor delikat en Vare den er. At Mælken kan have Afsmag af et eller andet Foderstof, kan være beklageligt; men det er mere end harmeligt, saa ofte den i kostbare Stalde og med kostbar Fodring af gode Koer producerede Mcelk i væsentlig Grad tager Skade paa Grund af mangelfuld Behandling, forinden den naar Mælkeriet eller Blltikken.