Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kcrrning as Smpr. 439 (7Vs Kg.)*) pr. Kubikfod Husrum, faas til Rest af de 35 og 45 Pd. henholdsvis 20 og 30 Pd. (10 og 15 Kg.), og er det 25 Pd. (12% Kg.), bliver Resten 10 og 20 Pd. (5 og 10 Kg.); følgelig bliver den tætpakkede Is i forste Tilfælde IV, Gang og i sidste Tilfælde dobbelt saa droj som den lost pakkede. Altsaa den Is er bedst at opbevare og drøjest at bruge af, som bedst lader sig pakke sammen, og det vil være Is, som ikke er poros, og som lader sig save i regelmæssige Stykker, som ere bekvemme at haandtere og stable. Saltvandsis fandtes ved Forsøgene at være noget mere poros og i toende Til- stand noget mere tilbøjelig til at indsuge Vand end Ferskvandsis, og Nyttevirkningen efter Vægt var ca. 1 pCt. mindre. Skont Saltvandsis altsaa ikke fuldt kan maale sig med Ferskvandsis, maa det dog tilraades, naar det er bekvemmest, at indbjærge ben, særlig naar det kan ste i Frost. Sne**) kan meget godt erstatte Is. I milde Vintre kan det være vansteligt at faa samlet Is nok; men falder der i saa Tilfælde Sne, bsr denne indsamles og i tsende Tilstand pakkes i Ishusene ved at trædes stærkt sammen. Kastes Frostsne lost sammen, faas kun en Vægt af 13 Pd. (672 Kg.) pr. Kubikfod, og endog ved meget stærk Sammentrampning blev Vægten kun 25—28 Pd. (12y3—14 Kg.) pr. Kubikf. (0,03 Kubikm.). Ved indtrædende Tovejr lob der i Begyndelsen intet Vand bort fra denne haarde Masse, men den blev meget blod, saaledes at den kunde sammen- stampes til det halve Rumfang, medens samtidig lidt Vand blev presset ud. Hermed var den rette Arbejdsmaade funden. Indsamles Sneen i gennemtoet Tilstand, kan den af voksne Mcend trampes sammen Lag for Lag, saaledes at den faar en Vægt af 47—48 Pd. (237,-24 Kg.) pr. Kubikfod med et Indhold af over 43 Pd. (2iy2 Kg.) vandfri Sne. Sne, indbjærget paa rette Maade, kan altsaa fuldt ud maale sig med Is, der indsamles i Tovejr. Kommer der Frostsne, der ikke fyges sammen af Vinden, men lægger sig i et jævnt Lag, bor man, for at være sikker paa at faa Tid til at indbjærge nok i det kom- mende Tovejr, stovle Snelaget sammen, medens det endnu er Frost, og kore det i en stor Dynge, der endog ved meget stærk To med Regn forst vil være tjenlig til Indkørsel og Sammentrampen efter to Dages Forlob, hvilken Tid kan benyttes til Jndbjcergning af mindre Dynger eller til Indsamling direkte fra det faldne Snelag. Opbevaring as Is eller Sne sker bedst i et godt Ishus. KonstrUk- tionen af et saadant ses i Fig 140 og 141. Jsrummet er til alle Sider isoleret, for at hverken Jordvarmen eller Luftens Varme flal faa fri Ad- gang til Jsbeholdningen. Særlig er det vigtigt, at der er isoleret godt i Bunden og den nederste Del af Ishuset, hvor den kolde Luft ellers vil stromme Ud, samt at Taget er tæt, saa at Regnvandet holdes ude. Der behsves ikke særlige Foranstaltninger for at bortlede Vandet fra Isen, naar blot Grundvandet og Overfladevandet enten have et naturligt Aflob, som s. Eks. ved de fleste lette Jorder, eller der er sorget for Vandafledning ved *) 15 Pd. (7>/z Kg.) Svind pr. Kubikfod (ca. 0,03 Kubikm.) Husrum vil der i Alminde- lighed blive i Huse til 6 å 9000 Kubikf. (185—278 Kubikm.), og 25 Pd. (12V2 Kg.) i Huse paa 1000 å 1500 Kubikf. (32—48 Kubikm.), altsaa jo mindre Ishuset er, desto større Betydning faar den omhyggelige Fyldning. **) Naar den i de hojere Luftlag tilstedeværende Vanddamp fortættes ved en Varme over 0°, dannes der en Regnsty, er Varmen under 0°, dannes der en Snesty, og hvis denne giver Nedslag, faas Sne. Sneens Varmefylde er den samme som Isens, dens Smeltepunkt er ligeledes 0°, og den ved Smeltningen bundne Varme er ogsaa ens for Sne og Is.