Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
(Smør. ikke 438 til Sommer, men man savnede bestemte og paalidelige Oplysninger om, hvor- ledes man billigst kunde samle Isen, og hvorledes man bedst flulde opbevare den, og særlig var man meget raadvild med Hensyn til, hvorledes man flulde bære sig ad i Tilfælde af milde Vintre. Som de kobenhavnfke Bryggerier at hente Isen fra Norge og bringe den Ud paa Landet, vilde blive Umaadelig dyrt. Docent Fjords Forssg godtgjorde snart, at medens man i Praksis ofte taler om god og daarlig Is, saa er det af Underordnet Betydning for Hold- barheden og Nyttevirkningen*) som Afkolingsmateriale, om Isen er flor**) og haard, ligesom om den indsamles i Frost eller Tovejr f; men det er af stor Betydning, at den pakkes tæt sammen, saaledes at een Kubikfod kan komme til at rumme saa mange Pund Is som muligt. Medens en Isblok paa 1 Kubikfod (ca. 0,03 Kubikmeter) vejer 57 Pd. (28^ Kg.), vrste Docent Fjord ved sine Forjog, at i en Kubikfod Husrum er der kun af Is kastet ind i Huset 34—36 Pd. (17—18 Kg.), af Is kastet ind og derefter slaaet i Stykker, saa Mellemrummene fyldes, 40—45 Pd. (20—2272 Kg.) og af Is stablet og Mellemrummene fyldte med knust Is 45—50 Pd. (22V2—25 Kg.), almindeligst 45 Pd. Af Grænsetallene gælder det forste for tynd, det sidste for tyk Is; over 45 Pd. pr. Kubiks, naas dog kun ved en saa omhyggelig Pakning, som ikke vil kunne gennemfores i Praksis. Grænse- tallene for Vægten af Is i en Kubikf. Husrum bliver altsaa 35 og 45 Pd. (1?72 og 22*/2 Kg); men Nytten af Sammenpakningen af Isen fremtræder endnu stærkere, hvis Isen forst stal bruges i Lobet af Sommeren. Der tor nemlig lige mange Pd. Is, hvad enten den er pakket mere eller mindre tæt; og er Svindet i hele Huset s. Eks. 15 Pd. Det maa erindres, at Nyttevirkningen af Isen som Afkolingsmateriale fortrinsvis beror paa, at der ved Smeltningen af 1 Pd. Is bindes 79V4 Varmeenheder, netop den samme Mængde, som bliver fri, eller som kan beroves 1 Pd. Vand ved dettes Overgang fra Vand ved 0° til Is ved O °. At Is svømmer paa Vand, styldes den Omstændighed, at Vandet udvider sig ved Overgangen fra flydende til fast Form; 11 Rumdele Vand blive til 12 Rumdele Is, hvilken Rumforogelse bevirker, at Isens Vægtfylde bliver 0,92, hvoraf atter folger, at medens 1 Kubikfod Vand vejer næsten 62 Pd. (31 Kg.), vejer en Isblok paa 1 Kubikfod kun 57 Pund. End- videre maa det erindres, at Isens Varmefylde kun er 0,5, hvoraf folger, at der kun kræves 1 Varmeenhed til at opvarme 1 Pd. Is fra -r 2° til O °. Saaledes som Isen anvendes i Mcelkerierne, er det naturligvis heldigst, at Isen hidrorer fra frifi og rent Vand; derfor er det meget praktisk om Efteraaret at fjerne Ror, Siv og „Grode" fra de Mergelgrave, hvor man den kommende Vinter vil tage Is. Og fra Gadekær, hvortil alle Landsbyens Møddinger have Afløb, bor der tages Is til Mcelkeribrug, da det i Almindelighed ikke vil kunne undgaas der- ved at fore en stor Mængde Urenhed og talrige Kim og Sporer til Fordærvelse i Mælkeriet, hvor den urene Is vil bringe Bassinerne m. m. til at stinke og en ringe Indblanding let kan bestadige Floden. ind ved Vandmængden i toende Is viste sig kun at være 3 pCt. af Isens Vægt. Nytte- virkningen blev i det højeste kun 5 pCt. større for Frostis end for tsende Is, og storre Betydning kan det saaledes ikke have, om Huset fyldes med Is i To eller Frost.