Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kcerning af (smør. 437
mindre, end paaregnet. De stedlige Mangler bleve ikke altid erkendte for den
virkelige Aarsag; Mening stod ofte mod Mening; og Usikkerhed*) i mange
Spsrgsmaals rette Besvarelse blev almindelig. Erfaringerne fra Sverrig
syntes vel tydelig at angive, at det var Afkolingens Mangelfuldhed, der var
Skyld i det daarlige Resultat, og at betydelig Bedring vilde kunne tilveje-
bringes ved at komme Is i Vandet; men hvorledes sknlde man uden
stor Udgift sikre sig at have Is nok til Raadighed hele Aaret
rundt? Dette Spsrgsmaal stod som uloseligt, og det var for at faa det
belyst, at Etatsraad Tesdorpf 1874 henvendte sig til Docent Fjord og
derved gav Stsdet til, at forst Forssg over Opbevaring af Is og Sne
og senere alle de mange andre Forsog under Fjords Ledelse kom i Gang.
III. Is og Sne. Flsdeafscetntng t Isvand.
a. Is og Sne. Det var vel kendt til Husholdningsbrug og til Pro-
drlktion af bajerst Øl og andre tekniske Formaal at opbevare Is fra Vinter
At denne Usikkerhed i Forholdets rette Forstaaelse i mange Aar vedblev at bestaa
blandt Landbefolkningen, fremgaar af den Skæbne, som Undervandssystemet fik
her i Landet. Dette er opfundet as en Amerikaner Cooley, der tog Patent paa
det i de forskellige Mcelkerilande. Forflellen fra det almindelige Koldtvandssystem
er kun den, at Spandene staa helt under Vandet, som forhindres fra at lobe ind
i bent, derved at de ere dækkede med Laag som omvendte Blikfade, der som smaa
Dykkerklokker holdes paa Plads ved nogle Træ-
lister, saaledes som Fig. 139 viser. Som Vand-
bassin benyttes en Trækiste, forsynet med Laag.
Hvor Lokalerne ere meget mangelfulde, kan det
siges at være en Fordel, at Mælken under
Flodeafscetningen er bestyttet mod Forureninger
fra Luften, men ellers har Systemet ingen
nævneværdige Fordele for Brugeren fremfor det
almindelige Koldtvandssystem. Ikke desto mindre
blev der 1882—83 gjort megen Reklame for
Cooley's Patent -Mcelkekolere af Forhandlere,
som tog 115 Kr. for en Trækasse med fire
Spande, hvorved de angav, at der kunde vindes
„mere Fløde og mere og langt fortrinligere
©mør" end ved de tidligere i det mindre Land-
brug benyttede Fremgangsmaader. Og mange
Bonder betalte de ublu Priser, indtil Docent
Fjord ved sammenlignende Forsog, der offent-
liggjordes ved Mcelkeriudstillingen den 17de
Februar 1883 i Odense, paaviste, at Cooleys
System gav akkurat samme Smorudbytte som almindeligt Vandmælkeri med Vand
af samme Varmegrad, saa der ingen Grund var til at betale de hoje Priser for,
hvad map ved ringe Midler selv kunde tilvejebringe.