Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kcerning af (smør. 437 mindre, end paaregnet. De stedlige Mangler bleve ikke altid erkendte for den virkelige Aarsag; Mening stod ofte mod Mening; og Usikkerhed*) i mange Spsrgsmaals rette Besvarelse blev almindelig. Erfaringerne fra Sverrig syntes vel tydelig at angive, at det var Afkolingens Mangelfuldhed, der var Skyld i det daarlige Resultat, og at betydelig Bedring vilde kunne tilveje- bringes ved at komme Is i Vandet; men hvorledes sknlde man uden stor Udgift sikre sig at have Is nok til Raadighed hele Aaret rundt? Dette Spsrgsmaal stod som uloseligt, og det var for at faa det belyst, at Etatsraad Tesdorpf 1874 henvendte sig til Docent Fjord og derved gav Stsdet til, at forst Forssg over Opbevaring af Is og Sne og senere alle de mange andre Forsog under Fjords Ledelse kom i Gang. III. Is og Sne. Flsdeafscetntng t Isvand. a. Is og Sne. Det var vel kendt til Husholdningsbrug og til Pro- drlktion af bajerst Øl og andre tekniske Formaal at opbevare Is fra Vinter At denne Usikkerhed i Forholdets rette Forstaaelse i mange Aar vedblev at bestaa blandt Landbefolkningen, fremgaar af den Skæbne, som Undervandssystemet fik her i Landet. Dette er opfundet as en Amerikaner Cooley, der tog Patent paa det i de forskellige Mcelkerilande. Forflellen fra det almindelige Koldtvandssystem er kun den, at Spandene staa helt under Vandet, som forhindres fra at lobe ind i bent, derved at de ere dækkede med Laag som omvendte Blikfade, der som smaa Dykkerklokker holdes paa Plads ved nogle Træ- lister, saaledes som Fig. 139 viser. Som Vand- bassin benyttes en Trækiste, forsynet med Laag. Hvor Lokalerne ere meget mangelfulde, kan det siges at være en Fordel, at Mælken under Flodeafscetningen er bestyttet mod Forureninger fra Luften, men ellers har Systemet ingen nævneværdige Fordele for Brugeren fremfor det almindelige Koldtvandssystem. Ikke desto mindre blev der 1882—83 gjort megen Reklame for Cooley's Patent -Mcelkekolere af Forhandlere, som tog 115 Kr. for en Trækasse med fire Spande, hvorved de angav, at der kunde vindes „mere Fløde og mere og langt fortrinligere ©mør" end ved de tidligere i det mindre Land- brug benyttede Fremgangsmaader. Og mange Bonder betalte de ublu Priser, indtil Docent Fjord ved sammenlignende Forsog, der offent- liggjordes ved Mcelkeriudstillingen den 17de Februar 1883 i Odense, paaviste, at Cooleys System gav akkurat samme Smorudbytte som almindeligt Vandmælkeri med Vand af samme Varmegrad, saa der ingen Grund var til at betale de hoje Priser for, hvad map ved ringe Midler selv kunde tilvejebringe.