Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Seeming as Sm,». 441 gulv, hvor der er Plads til en Snes Kubikfod (ca. 0,6 Kubikmeter) Is, jaa der kan være noget at tage af i Dagens Lob. Inde i Jsrummet gaar Tragten op langs Væggen og er i forskellig Hsjde forsynet med Lemme, saa at Isen i alle Hojder let kan kastes ind i den. Tragtens straa Bund er be- flaaet med svære flade Jcernstcenger eller med en hel Plade af Særn. For at spare Udgiften til Opfmelse af et Ishus har man paa mange Herregaarde omkring i Landet hjulpet sig med at gemme Isen i Laden. I saa Tilfælde maa Isen stables omhyggeligt i 1V2—2 Fods (c. 45—65 Ctm.) Afstand fra Mur og Skillevægge, idet Mellemrummet stoppes fast med tørre Avner eller Hakkelse. Bunden isoleres som i et Ishus, og oven over Isen lægges et godt Lag Halm. Isen maa ikke lægges ind over Bjælker eller fremstaaende Tværstykker; thi disse ville knække, naar hele Jsmassen, efterhaanden som Isen tør i Bunden, kommer til at tynge paa Bjælkerne. Svindet af Isen i Ishuset*) ster alene fra Isens Overflade og kan deles i Oven-, Side- og Bundsvind. En særlig Kilde til Svind kan fremkomme ved, at Isolations- stoffet (s. Eks. Tang, Blade, vaade Avner o. l.) gaar i Gæring og udvikler Varme; og da navnlig Bundsvind, fremkaldt af denne Aarsag, kan blive ret betydeligt, bor let raad- nende Stoffer ikke anvendes til Bundisolation, hvortil derimod Torvejord er særlig fortrinlig, ligesom Granris er vel anvendeligt. Stadige Kilder til Ovens vind og Sidesvind ere 1) Luftveksling, der finder Sted baade i Jsrummet og i Isolations- stoffet, og 2) Ledning af Varme gennem Jsolationsstoffet. Luftvekslingen maa modarbejdes ved at gore Vægge, Dore og Lemme saa tætte som muligt og ved at pakke saavel Isen som Jsolationsstoffet saa omhyggeligt som muligt; og særlig maa der sorges for, at der er godt tæt forneden i Ishuset; thi den kolde Luft udover et ftørre nedad- gaaende Tryk end en lige saa hoj, varmere Luftsojle udenfor, og er der en Aabning for- neden, vil der altsaa ud af denne kunne gaa en kraftig Luftstrom, der let kan paavises ved Flammen af et Lys. Strommer der kold Luft ud forneden, indsuges naturligvis varm Luft fra oven, som ved at passere gennem Ishuset flal afkoles til O °, hvortil 100 Kubikfod (c. 3 Kubikmeter) sommervarm Luft forbruger c. 1 Pd. (Vs Kg.) Is. Heraf fremgaar det, hvorfor Indgangsdøren bor være foroven i Huset, og hvorfor det er heldigt at have en lys Forstue, hvis Dore kunne være lukkede, medens man er inde i Huset for- at udkaste Is. I et godt bygget og fornuftig benyttet Ishus er Hovedkilden til Svindet dog ikke Luftvekslingen, men den Barme, der ved Ledning trænger ind til Isen gennem Væggene og Isolationslaget. Til dette bor derfor vælges et Stof, som er en daarlig Varme- leder. Her i Danmark er Hakkelse eller tørre Blade eller Avner, ligegyldigt om det er af Hvede/ Byg eller Havre, det i Forhold til Prisen mest formaalstjenlige Isolations- stof. Risskaller, Boghvedeflaller og Savspaan ere mindre gode og som Regel dyrere. Bund svindet flyldes særlig Jordvarmen. Ved talrige direkte Forsøg paaviste Docent Fjord, at Bundsvindet kan variere fra o Fod (1,M Meter), naar ^zsen ligger umiddelbart paa Jorden eller paa et Betonlag, og til 1 Fod (c. /3 Meter), naar ^sen ligger paa et ester Sammenpresningen 2 Fod tykt Lag Torvejord. De a Fod Svind i Forsøgsishuset med Is paa Betongulv fordelte sig meget forstelligt paa Aarets tolv Maaneder, og, mærkeligt nok, der fandt Bundsvind Sted, selv om Jorden uden om Js- ') Se „Mcelkeribruget i Danmark", P. G. Philipsens Forlag, S. 315—321.