Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

442 Smpr. At anlægge en lang og smal Dynge eller flere Dæk- tyndere drænet, overalt Sav- huset var stærkt frossen. Forsøgene godtgjorde, hvad talrige Erfaringer senere have be- kræftet, at Bundsvindet er mindst i Marts og April og gradvis stiger i Lobet af Sommeren, indtil det bliver størst i September og Oktober. Findes hverken JshUs eller Plads i Laden, kan Isen eller Sneen op- bevares i „Batteri", hvorved forstaas en omhyggelig stablet eller sammen- trampet Dynge, der ofte har Form som Taget af et Hus, hvorved opnaas, at det Materiale, som Bunken dækkes med, let falder sammen om Isen eller Sneen; men samtidig bliver Dyngens Overflade, altsaa ogsaa dens Svind- flade, ftørre, end hvis den nærmede sig mere til Terningformen. Det maa derfor tilraades at gøre Bunken lige bred og lang og Siderne saa lodrette, som en paalidelig Dækning tilsteder, hvorved Bunken nærmest faar Form som en afkortet Pyramide. smaa i Stedet for en enkelt stor, maa anses for absolut forkasteligt, ningen jter bedst med en Alen (c. 65 Ctm.) Torvejord, og et lidt Lag lægges under Isen. Er der tor Sandbund, eller Underlaget er kan Batteriet godt graves noget ned i Jorden, naar selve Isen isoleres derfra ved et Lag Torvejord af henimod en Alens Tykkelse, spaaner gøre her omtrent samme Nytte som Torvejord. Paa Steder, hvor man vel har Ishus, men hvor Hnsrummet er for lille til en til hele Aarets Behov tilstrækkelig stor Jsmcengde, er det for- maalstjenligt, selv om man kun har sparsomt med Tsrvejord eller andet passende Dækmateriale, at bygge Batterier, hvis Is kan benyttes paa Slut- ningen af Vinteren og i Foraarsmaanederne. Og har man kun lidt eller slet ingen Torvejord til Raadighed, kan Bundisolation Under disse Forhold endog helt undlades, da Bllndsvindet just paa Slutningen af Vinteren og i Foraarsmaanederne er forholdsvis meget lille. b. Flödeasslrtning i Isvand. Hvor Vandmcelkerierne formedelst Mangel paa en tilstrækkelig stor Mængde koldt Vand gav et Utilfredsstillende Smor- Udbytte, begyndte man straks, da Fjords Forssg over Opbevaring af Is og Sne bleve bekendte, at komme Is eller Sne i Vandet omkring Mælken. Resultaterne heraf viste sig imidlertid hurtigt forflellige, idet man ingenlUnde alle Steder naaede et tilfredsstillende Smorndbytte. Docent Fjord paabe- gyndte derfor en stor Mængde sammenlignende Forssg angaaende Isens Anvendelse ved Flsdeafsætningen — om stærk eller mindre stærk Afksling, om kortere eller længere Tids Henstand, om Bassin af Beton eller Træ, om store eller smaa Spande o. s. v. var heldigst for at fremme og fuldstcendig- gore Flsdeafscetningen.