Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Sætning af (Smør. 443 Forholdstal imellem Smorudbytte — samt Tab i pCt. — ved „34 Timers Skumning med stærk Afkoling i Is" og ved anden Afkøling eller anden Skumningstid. Smorudbytte i pCt. Tab i pCt. 34 Timer. 10 Timer. 34 Timer. 10 Tinier. Ved stærk Afkoling i Is (2 ° C.) 100 94,3 0 5,7 — svagere — — (4° g.) — 90, B — 9,7 — Afkøling i Vand: 4 ° C. 3,2 ° R 98,6 90,g 1,4 9,1 6 0 (£. = 4,8 0 81 96,8 — O,z 8 ° C. --- 6,4 ° R 91,9 80,7 8,! 19,3 10 »C. — 8 °R ' 87,0 70,6 13,0 29,4 11 ° C. 8^ ° R 85,5 70,x 14,5 29,9 12 ° C. — O,. ° R 83,6 16,4 En Del af de vigtigste Resnttater af disse Forsog ere sammenstillede i hosstaaende Tabel, hvoraf det fremgaar, at stærk Afkoling giver ikke alene mere Flode, men ogsaa langt hurtigere en mere fuldstændig Flsdeafscetning end den svagere Afkoling, som kan naas i Vandmcelkerierne. I Overens- stemmelse hermed viste Forssgene tydelig, at naar man i Praksis mente at have erfaret, at smalle Spande til 30 Pd. (15 Kg.) vare langt mere for- maalstjenlige end de meget store rnnde Spande til 75—100 Pd. (37^—50 Kg.) Mælk, som brUgtes i enkelte Mcelkerier, saa skyldtes dette den Omstæn- dighed, at i de smalle Spande bliver Mælken hurtigst og stærkest afkslet. Ligeledes paavistes det ved Forssgene, at Aarsagen til, at man mange Steder fim naaede et daarligt Resllltat, dels laa i, at man anvendte for lidt Is, dels i, at Isen blev anvendt i for store Stykker, saa den kun smeltede langsomt, og Afkslingen hverken blev stærk eller hurtig. — Endvidere kon- stateredes det, at -samme Mængde Is gjorde mere Nytte ved at anvendes i et Trcebassin end i et Cementbassin, fordi sidstnævnte bortleder en Del af Klllden til Jorden. Fig. 142 antyder, hvorledes det er billigst og bedst at indrette sig. I den hsje og lyse Mælkestne med Gulv af Asfalt, Fliser eller Klinker stilles paa et Par Tommer hsje, lose Træstykker frit paa Gulvet almindelige runde Kar, der ere lettere at holde tætte, flytte og rense end Bassiner af Planker. Karrene maa helst have en saadan Storrelse, at man, naar Mælkemængden er störst, netop kan have eet Maal Mælk i hvert Kar for sig, og man bruger saa mange Kar, hyppigst 2, 3 eller 4, som man vil holde Maal Mælk. — Mælken opsis saa varm, som den kan komme fra Stalden eller Malkepladsen, og Spandene stilles straks paa Plads i Karret, hvori der, hvis det lige er renset, er noget Vand, og ellers er Band og Is. Har man faaet alle