Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

444 Smpr. derefter atter fast, og knust Is fyldes ned mellem ') Se „Mælkeribruget i Danmark" Tabellen S- 327. de Tal*), der ved de Fjord'fle Men vil man beregne, hvor- Fig. 142. Et Jsmcelkeri. Spandene anbragte, aftappes c. to Tredjedele af Vandet ved at lssne Træ- stangen a; denne sættes i . .. Spandene, medens disse, for at der ikke flal komme Is i Mæl- ken, saa længe holdes dækkede med lsse Laag, der efter Jspaafyld- ningen atter straks fjernes. Hvor stor en Mængde Is man maa sikre sig at have til Raadighed til Behandling af en given Mængde Mcelk i Aarets 12 Maaneder, kan bereg- nes af fandtes Forssg. dernæst megen Is der i det hele stal samles, maa man ad Erfaringens Vej have fundet, hvor stort Svin- det, som kan variere fra 30 til 70 pCt-, er i det Ishus (eller Batteri), der findes paa Stedet. I Praksis har det imidlertid vist fig, at man paa almindelige Herre- gaardsmcelkerier bor samle mindst lige saa mange Pd. Is, som der i Malteriet i Aarets Lob skal behandles Pd. Mælk, forudsat at man hele Aaret rundt skal anvende Jssystemet; og det anses for passende for Gaarde med indtil 100 Koer at have et Ishus, der kan rumme 100 Kubf. (c. 3 Kubikm.) Is pr. Ko, idet man i Almindelig- hed ikke behøver at tage Is fra Ishuset forend i Maj, medens man i Vinter- og Foraars- maanederne kan tage Is fra Dynger eller let dækkede Batterier. Anvendt paa rette Maade, giver Jsmcelkeriet som Regel et ret tilfreds- stillende SmsrUdbytte, saavel i kvantitativ som i kvalitativ Henseende. Ved Sknmningen er saavel Flode som SkUMmetmcelk sod, saa baade Smsr- og Ostetilvirkningen kan let lykkes, naar Forholdene i ovrigt ere gunstige. Sker det imidlertid, at Mælken bliver tung (je S. 413), saa bliver Smmndbyttet for lille, og man maa da hurtigt indfsre Mcelkekærning eller endnu bedre stille Karrene og de cylindrifle Spande til Side og opsi den tunge Mælk i Bstter eller Fade.