Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Seeming af ©mør. 445 Ved talrige, sammenlignende Forssg blev det godtgjort, at et godt Bstte- mcelkeri og et veldrevet Jsmælkeri omtrent give samme Smsrudbytte af Mælken. Bsttesystemet har den Fejl i den varme Sommertid at give tem- melig lidt Smsr og syrlig Skummetmælk, og Jssystemet er uanvendeligt, naar Mælken er tung. Men heldigvis kunne de gensidig benyttes til at bode paa hinandens Mangler, og saaledes fler det paa mange danfle Herregaarde. Efter de stedlige Forhold benytte nogle Landmænd Bsttesystemet 6—8 Maa- neder og Jssystemet 6—4 Maaneder, medens andre benytte Bsttesystemet kun 2—3 Maaneder (Efteraaret) og Jssystemet de tre Fjerdingaar. — For saavel Bstte- som Jssystemet gælder det, at det daglige Arbejde ved dem er noget ftørre end ved det egentlige Vandmælkeri, der i Retning af kvantitativt Smorildbytte staar ikke lidet tilbage for dem. Begge fordre en forholdsvis betydelig Anlægskapital; men er denne fsrst vel anvendt, og de lokale For- hold i ovrigt ikke ere uheldige, er den daglige Drift saavel ved Bstte- som ved Jssystemet, og særlig ved en Kombination af dem, ubetinget billig i Sammenligning med de ved CentrifUgesystemet i Regelen Unndgaaelige, store Driftsudgifter, og særlig gælder dette for Gaarde med en begrænset, lille Mælkemængde. IV. Modeasscetning ved Centrifugalkraft. Saavel Bstie- som Koldtvands- og Jssystemet fordre lang Tids (22—46 Tim.) rolig Henstand af Mælken, for at Tyngdekraften kan faa Lejlighed til lidt efter lidt at drage Skummetmælken nedad mod Jorden, medens de lettere Fedtkugler stige opad og danne Flsdelaget, og tilmed efterlades der i Skum- metmælken efter disse Systemer mindst c. 1/2 pCt. Fedt og ofte meget mere. Dette sidste var i Regelen særlig Tilfældet, hvor Mælken fra flere mindre ProdUcenter fortes sammen til de fsrste Fællesmælkerier, saaledes at den ufuldstændige Flsdeafsætning var en væsentlig Hindring for deres Trivsel, idet Mælkeforbruget til eet Pund Smsr blev uforholdsmæssig stort. Et stort Fremflridt var det derfor, at man fik praktisk anvendelige Centrifuger, der ved Centrifugalkraften paavirke Mælkens forstellige Bestanddele, saaledes at den ved Fedtets og Mcelkevcedskens forskel- lige Vægtfylde betingede Flsdeafsætning foregaar i meget kort Tid (i faa Minutter i Stedet for i mange Timer) og til en stor Fnld- kommenhed, idet Fedtmcengden i Skummetmælken formindstes til mindre end en Tredjedel af, hvad der tidligere var anset for et godt Resultat (O,io—O,25 mod tidligere 0,5—1,0 pCt.). Fig. 143 anstneliggor Mælkens Paavirkning af CentrifUgalkraften i