Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sætning af Smør
451
Separatoren krævede kun een Hests Kraft og stummede fo-rst 2—300
Pund (100—150 Kg.) og senere 4—500 Pd. (200—250 Kg.) i Timen.
1885 bragtes en noget hojere Separatorkugle (kaldet A II) i Handelen, der vel
Fig. 148 Et lille H erregaardsmælkeri med Separator og Kærne, drevne ved Hestekraft.
krævede noget mere Kraft, men ,saa ogsaa skummede ca. 800 Pd. (400 Kg.)
i Timen. Begge vare simple at passe, og efterhaanden fandt de Udbredelse,
ikke alene paa Herregaarde, men ogsaa paa mange Fællesmælkerier, hvor de
bleve trufne ved Dampkraft og opstilledes 3—4 ved Siden af hverandre.
Her i Danmark yndede man dog i
mange Aar fortrinsvis Bnrmeister &
Wains Centrifuge, særlig fordi den kunde
stumme kold Mælk, fordi den mulig-
gjorde Brugen af Docent Fjords Kon-
trolapparat, og fordi den kllnde hæve
Floden og Skummetmælken gennem Stig-
ror. Det var fsrst i Slutningen af
1890, at Lavals Separator forandredes
saaledes, at den i Lsbet af nogle Aar
viste sig alle andre Mælkecentrifuger over-
legen i stor Skummeevne og lille Kraft-
forbrUg. Forandringen skyldes den tyske
Jngenisr, Friherre von Bechtols-
heims Opfindelse. Patentet paa denne
blev kvbt af Separatorbolaget i Stock-
holm, og de forbedrede Mafliner fik
Betegnelsen Alfaseparatorer. Det ny
Princip bestaar deri, at Mælken deles i
et stort Antal tynde Lag. Konstruktionen
ses af Fig. 149. I Stedet for Separator-
Fig. 149. Alfa-Separatoren A I.
29
Landmandsbogen. IV.