Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
Smpr.
at det særlig om Sommeren, paa hvilken Tid Mælkemængden var störst,
blev for svært Arbejde at fatte direkte om Stangen, og man sogte derfor
Fig. 158.
En Stampekærne.
at lette Arbejdet ved at anvende saadanne Kon-
strUktioner, som den i Fig. 159 viste. Snart blev
det dog mest almindeligt at benytte den hol-
stenske Kærne, ved hvilken man iværksætter
Kcerningen ved Omdrejning af et lodret stillet
Kærnens, der paa de mindre Kærner bevægedes
ved et eller to Haandsving, paa de ftørre ved
Hestekraft (se Fig. 148).
Mg. 160 viser den nu paa alle ftørre danste
Mælkener benyttede Konstruktion. Kærnetonden
hænger paa et Par vandrette Tapper, om hvilke
den kan svinges, saaledes at den kan stilles skraat,
medens Floden fyldes i, og medens Smorret tages
op, samt naar Kærnemælken stal hældes af.
Under selve Kcrrningsarbejdet hænger Kærnetsnden derimod stille og holdes
lodret ved et Par solide Kroge, medens Riset, c, drejes om den lodrette
Akse, der bærer en lss og en fast Remskive,
paa hvilke Remmen flyttes over fra den ene
til den anden ved Remflytteren b. Da Kær-
nerne ere saa store og svære, at de fleste
Mejerster og Mejerister anse det for uover-
kommeligt hver Dag efter endt Rengoring at
bringe dem Ud i frist Luft, er det meget
hensigtsmæssigt at opstille Kærnerne, som i
Fig. 160 antydet, foran et stort Vindue,
imod hvilket de kunne svinges over, saaledes
at de daglig kunne blive tørre baade ind-
vendig og Udvendig. Og ligeledes er det
saavel for Renlighedens som for Holdbar-
hedens Skyld hensigtsmæssigt ikke, som tid-
ligere almindeligt, at benytte Træstativer,
men at lade Stativerne være af Jærn og
stille de lodrette Sojler paa Sten, ^hvori
solide Jærntappe gaa ned.
Kærneriset c (Fig. 160) er en med en
Fig.159. Koerning paa en jydsk
Bondegaard (1850—75).
simpel Træramme forsynet solid Træaksel, der
forneden bæres af et i Midten af Kærnens Bund anbragt Spor jas Staal
eller Pokkenholt) og foroven ved en Mnffe fastgsres til den i Kærnestativet