Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
462 Smpr. at det særlig om Sommeren, paa hvilken Tid Mælkemængden var störst, blev for svært Arbejde at fatte direkte om Stangen, og man sogte derfor Fig. 158. En Stampekærne. at lette Arbejdet ved at anvende saadanne Kon- strUktioner, som den i Fig. 159 viste. Snart blev det dog mest almindeligt at benytte den hol- stenske Kærne, ved hvilken man iværksætter Kcerningen ved Omdrejning af et lodret stillet Kærnens, der paa de mindre Kærner bevægedes ved et eller to Haandsving, paa de ftørre ved Hestekraft (se Fig. 148). Mg. 160 viser den nu paa alle ftørre danste Mælkener benyttede Konstruktion. Kærnetonden hænger paa et Par vandrette Tapper, om hvilke den kan svinges, saaledes at den kan stilles skraat, medens Floden fyldes i, og medens Smorret tages op, samt naar Kærnemælken stal hældes af. Under selve Kcrrningsarbejdet hænger Kærnetsnden derimod stille og holdes lodret ved et Par solide Kroge, medens Riset, c, drejes om den lodrette Akse, der bærer en lss og en fast Remskive, paa hvilke Remmen flyttes over fra den ene til den anden ved Remflytteren b. Da Kær- nerne ere saa store og svære, at de fleste Mejerster og Mejerister anse det for uover- kommeligt hver Dag efter endt Rengoring at bringe dem Ud i frist Luft, er det meget hensigtsmæssigt at opstille Kærnerne, som i Fig. 160 antydet, foran et stort Vindue, imod hvilket de kunne svinges over, saaledes at de daglig kunne blive tørre baade ind- vendig og Udvendig. Og ligeledes er det saavel for Renlighedens som for Holdbar- hedens Skyld hensigtsmæssigt ikke, som tid- ligere almindeligt, at benytte Træstativer, men at lade Stativerne være af Jærn og stille de lodrette Sojler paa Sten, ^hvori solide Jærntappe gaa ned. Kærneriset c (Fig. 160) er en med en Fig.159. Koerning paa en jydsk Bondegaard (1850—75). simpel Træramme forsynet solid Træaksel, der forneden bæres af et i Midten af Kærnens Bund anbragt Spor jas Staal eller Pokkenholt) og foroven ved en Mnffe fastgsres til den i Kærnestativet