Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kcrrning af Smør. 461 slippe Smorret let og helst være en daarlig Varmeleder. Disse Fordringer fyldestgsres bedst af Haardt og tæt Tree; og Kærnen bor ikke være malet, i hvert Fald ikke indvendig. I Udlandet benyttes en stor Mængde forskellige Konstruktioner af Kærner. Som Eksempler paa nogle af disse kunne Fig. 155—157 fremvises. Slibestenskcernen (Fig. 155) be- nyttes i forskellige Størrelser og For- mer endnu stadig i de gammeldags Mcelkerier i Svejts og Italien. Ren- gøring er næsten umulig, Udluftning er vanskelig, og Arbejdets Fremad- skriden kan kun kontrolleres ved Lyden eller ved at standse og aabne det lille Laag L. De samme Indvendinger maa anføres mod den i Fig. 156 afbildede franske Tondekcerne. Væsentlig bedre er den nu særlig i England moderne Viktoriakcerne (Fig. 157), der ogsaa er tondesormig, men som stadig endevendes. Den er helt fri for indvendige lose eller faste Dele, og det store Laag, der tættes Fig. 156. Et gammeldags fransk Mcelkeri. (Efter Pouriau.) I Transportkanderne paa Gulvet til venstre hentes Mælken fra Malkepladsen. Saavel Skummetmælken som Kærne- mælken bceres i Balje eller paa Bcrreb^r til Kalve og Svin. ved en Gummiring og fastholdes ved 4 Klemmest ruer, muliggør saavel en grundig Ren- gøring som en let Udluftning. Denne Kærne roses ligesom de to foregaaende Former Fig. 157. En Viktoriakærne. a er en Trcrprop til Hul for udtapning af Kærnemælk og senere Badskevand. b er en Ventil for Udgangen af Luft ved Kcerningens Begyndelse, c er en lille Glasrude, hvori- gennem Kcerningens Fremadskriden kan iagt- tages. særlig for at være let at trække; men alle kræve de en temmelig hoj Kcerningstemperatur, og deri ligger formodentlig Grunden til, at der ofte ved Brugen af dem efterlades temmelig meget Fedt i Kærnemælken. Her i Danmark har man vel fra Tid til anden benyttet roterende Kærner, som Fig. 155—157, men fortrinsvis har man dog altid her anvendt stillestaaende Kærner. Stampekcernen (Fig. 158) blev tid- ligere brugt hos Flertallet af de mindre Landbrugere og ses endnu hos Hnsmænd, som beholde Mælken hjemme. Bevægelsen i Floden tilvejebringes ved, at den lange lodrette Stang, paa hvis nederste Ende der er befæstet en gennemhnllet, rund eller kors- dannet Brik, fattes med begge Hænder og fores lodret op og ned. Paa mange Bon- dergaarde maatte Kærnen være saa stor,