Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
460
Smj-r.
næste Morgen. — Syrningen bor fortsættes, indtil Floden er jævn (je S. 407),
og er denne Tilstand naaet, bor Floden enten snart kærnes, eller den bor
straks nedsvales til (eller under) Kcerningstemperatnren, saaledes at Syrnin-
gens yderligere Fremadflriden omtrent standses. — Er Syrningen streben
saa langt frem, at Floden er stærkt klumpet eller i kendelig Grad „stilt ad",
vil Smorret oftest blive af simpel Beskaffenhed, og Smorudbyttet bliver
som Regel formindflet (indtil 4 pCt. eller mere), medens Kærnemælken ved
Analysering viser et temmelig hsjt Fedtindhold, fordi de smaa, udstilte Oste-
klumper indeholde Fedtpartikler, som unddrages Smsrdannelsen. — Under
normale Forhold indeholder Kærnemælk 0.35—O.5o pCt. Fedt. Har Floden
været stærkt „skilt", eller have visse Mælkefejl været til Stede, kan Kærne-
mælkens Fedtindhold derimod stige til 1—2 pCt.
VI. KcerningsarbejLet.
Dette gaar ud paa at bringe Fedtkuglerne til at klumpe sig
sammen*) til^Smsrkorn af en saadan Stsrrelse, at man kan samle dem,
Fig. 155. Slibestenskærne med tre
fastsiddellde kileformige Slagler.
L er Laaget forAabningen, hvorigennem saavel Fla-
den fyldes ind, som Kærnemælk og Sm^r tages ub.
let at fylde og at tømme, let at n
Kærnen laves, maa ikke kunne give
og saaledes at den indesluttede og
hængende Kærnemælk senere kan fjernes
i onstelig Grad, Uden at Smsrrets Fin-
hed eller Konsistens lider derved (se Side
426—30). En god Kærne maa give
Smsr i 25—45 Minutter ved en Varme-
grad, der ikke er hsjere, end hvad der er
tjenligt for Smorret. Ved Siden deraf
maa det fordres, at man Under Arbejdet
kan have let ved at kontrollere og regu-
lere Indholdets Varmegrad og Bevægel-
sens Hastighed og nsje folge Kærnings-
processens Fremadsiriden. Endvidere er
det nodvendigt, at Smorret, naar det er
udskilt, er mindst mnligt udsat for Over-
arbejdning i Kærnen, samt at denne er
nse og at Udlufte. Materialet, hvoraf
Smorret ilde Smag eller Lugt; det maa
*) Ved stærk Rystning af Mælk eller Flode i en Flaste kærnes Smor langsommere
eller hurtigere, efter som Varmegraden er lavere eller hojere (15—25" C.). „Kter-
ning i Flaske" (med vid Hals) benyttes undertiden ved Forsog og ved Undersøgelse
af enkelte Koers Mælk samt enkelte Steder i Praksis ved Keerning af ganske smaa
Portioner Mælk eller Flode (Gedemælk hos Indsiddere).