Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Scenting af ©ntpr. 459 varmning, medens det, hvis den ikke stal ostes, er onskeligt, at den opvarmes til 90—95" C-, (altsaa højere end Floden kan taale det), fordi den ved Udvejningen, saaledes som denne oftest foregaar, bor medbringe saa megen Varme, at de i Transportspaudene værende Mælkerester ogsaa kunne blive pasteuriserede, idet disse ellers komme til hurtigt at frem- kalde Omdannelser i den lunkne Mælk. Flodetonderne kunne enten være af Egetræ (se Fig. 152), eller de kunne være af svært, fortinnet Staalblik (fe Fig. 154). Paa nogle Mælkener har man som Flodetonder benyttet cylindriste, fortinnede Kobberblikbeholdere, be- klædte med Filt eller Fæhaar og der uden om en svær Trcebeklcedning, men disse ere de fleste Steder atter forladte, fordi de ere meget kostbare, og bliver Blikbeholderen Utæt, gaar Floden ind i Pakningen, hvor den bliver Kilde til Stank og stadig Formening af Floden under Syrningen. Vil man have en Beklædning om de cylindriste Bliktsnder, er det mest formaalstjenligt at anvende et Træhylsterh der kan lukkes op til Siden, eller hvoraf Bliktonden kan loftes oven ud. Syrning i Bliktsnder i Vand har været meget anbefalet og benyttes paa adstillige Mælkener, fordi det anses for bekvemt at knnne afkole eller opvarme Floden henholdsvis ved koldt Vand eller ved Tilledning af Damp til Vandet; og lader man ved Syrningens Begyndelse Vandet have en lidt hojere Varmegrad end Floden, kan Vandet tjene til at vedligeholde Flodens Varmegrad. Metoden er imidlertid knn anvendelig paa de Mælkener, hvor der er rigelig Forsyning med godt Vand, og stor Properhed er nodvendig for at forhindre den af den store Mængde varme Vand foraarsagede Fug- tighed i at fremkalde Muggenhed og daarlig Luft i Lokalerne, som vil foran- ledige, at Smørret ofte bliver bittert, urent eller gammelagtigt. Bedst er det at benytte Tonder af godt, fast Egetræ, som stadig ren- gores med Kalk, eller vel fortinnede, svære Bliktsnder, som stilles i et ikke for stort, men godt ventileret Rum, der er forsynet med Varmeledning langs Gulvet, saaledes at det med Lethed kan holdes tørt og om fornodent op- varmes noget, naar Vejret er koldt. — Tsnderne bsr altid stilles paa lave Træskamler, saaledes at de ere hævede nogle Tommer fra Gulvet. Staa de direkte paa det kolde Stengnlv, vil den nederste Del af deres Indhold af- koles saa stærkt, at Syrningen der skrider langsommere frem end i ben oberste Del. Og endvidere er det tilraadeligt for at fremme Syrningens jævne Fremad- striden i hele Flsdemamgden nogle Gange Under Syrningens Forlob grundigt at omrore Floden med en fortinnet Staalrorer, hvorved saavel Varmegraden som Fedmen holdes nogenlunde ens gennem hele Tondens Indhold, og tilmed synes i nogle Tilfælde Aromaen at fremmes betydeligt ved Omroringen. Syrningens Forlob kan være af forskellig Varighed. Mest almindeligt er det, at „Flsdetonden sættes" Klokken 10—12 om Formiddagen straks efter endt Skumning, og Varmegraden samt Tilsætningen af Syre afpasses saaledes, at Floden kan blive'jævn enten i Lobet af Aftenen eller tidlig