Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

arbejdet og vil ofte Fig. 161. VandretSnit gennem en Kærne. a Slaglerne, bb Riset. Slag- lernes mindre og stejle Buer niøbe Fladen, som slaas til- bage og nedad. Afstanden mellem a og d bør være 1—P/a Ctm. 464 äm-k. med Hvirvel forsynet Hal til Anbringelse af et Termometer (fe Fig. 160), som hænger ved Friktion i et Hul i en flad Korkprop. Kærnens Størrelse maa paa mindre Mælkerier afpasses efter den tilstede- værende Mængde af Mælk eller Fløde, idet der bor kærnes hver Dag hele Aaret rundt.*) Heldigst er det, at Kærnen er halvfuld af Fløde; og den maa være mindst 1/3 og aldrig over 2/s fyldt. Er der for lidt i Kærnen, kan Kcerningen vare meget længe eller helt mislykkes, og er Kærnen for fuld, faar Floden for lidt Plads til at blive be- m slaa Laaget af eller sprojte op gennem Hullerne deri. Paa store Mcelkerier bor Kærnerne ikke være ftørre, end at der kan kærnes hojst 600 Pd. (300 Kg.) Flode [c. 100 Pd. (50 Kg.) ©ntør] ad Gangen i hver af dem. De maa altsaa kunne rumme hojst 850 Pd. (425 Kg.) Vand. Kærnerne bor navnlig ikke være ftørre, end at Mejersker af Middelstørrelse kunne betjene dem, og specielt bor Kærnens Overkant aldrig være over 55 “ (c. 144 Ctm.) fra Jorden. Som Regel er det for store Mcel- kerier tilstrækkeligt at have to Kærner å 800 Pd. (400 Kg.) (Rumind- hold); og selv meget store Andelsmcelkerier med 20—25 Tusind Pd. Mcelk daglig maa helst kun have tre store Kærner; thi Smørret kan kærnes paa dem lige saa hurtigt, som det kan be- handles paa en stor Æltemaskine, og flere end tre Kærner ville derfor kun tjene til at tage Plads op og forøge Rengorings- arbejdet. Skal Floden flaas i Kærnen, bør denne saavel som Riset og Laaget forst stylles med lunkent Vand og i den varme Aarstid dernæst med koldt Vand. Samtidig bor man efterse, at Floden nøjagtig har den Varmegrad, som man i Henhold til Forlsbet af den foregaaende Dags Kærning maa anse for mesk passende, og endelig maa man bedsmme, hvor stort det sandsynlige Smorudbytte vil være af Kcerningen for derefter at afmaale Tilsætningen af Smsrfarve i det i Fig. 132 afbildede Kvintglas. Er Laaget lagt paa og om fornodent tættet med specielt dertil bestemte, hvide Lærredsstrimler, fores Remmen langsomt over paa den faste Remflive, og viser det sig, at Riset er i den rette Stilling, og Laaget tæt, lader man straks efter Riset faa sin flllde Hastighed, som kontrolleres ved at holde en Finger mod en fremstaaende Knast paa Akselen og direkte tcelle Omdrejningerne, der for en stor Kærne passende kunne være 125—130 i et Minut. Kcerningstiden, som bor være 25—40 Minutter, er afhængig af Kærnens Konstruktion og Omdrejningshastighed samt af Flodens Varmegrad, der efter Foderets Sammensætning, Koernes Kælvningstid og Aarstiden kan *) Paa mange Gaarde har man opnaaet dette ved dels (se S. 430) at blande den lille Flodemcrngde i Efteraarstiden og forst paa Vinteren med mere eller mindre Mcelk fra Nykcelverne, dels ved at have to Kærner af forskellig Størrelse til at benytte i samme Stativ.