Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kcerning af-émøt. 465 variere fra 100 til 20 0 C. Bemærkes maa det dog, at saavel for Smsr- mængdens som for Kvalitetens Skyld maa Varmegraden hellere som Regel være lidt for lav end for hsj; men særlig i Efteraarstiden, naar Koerne ere gammelmalkende, maa man dog være forsigtig med at begynde Kærningen ved en for lav Varmegrad; thi i saa Tilfælde kan det fle, at Flsden fra ader, saaledes at Kærnen fyldes med seit Skum*), der enten maa slaas ned med lidt kogende Vand, eller Kærningen maa udsættes til næste Dag for da at begyndes et Par Grader varmere. Under Kærningen vil Varmegraden som Regel stige, og den maa helst i Lobet af en halv Time stige 2° S. Finder der under i svrigt normale Forhold ingen Stigning Sted, har Begyndelsestemperatnren været for hsj, og der faas blsdt og for lidt ©mør. Kcerningens Fremadstriden bsr dernæst kontrolleres ved at tofte det i Laaget (se Fig. 160) anbragte Termometer og se paa de ved Kllglen hæn- gende Draaber. Disse, der i Begyndelsen vise sig som tyk, sur Flode med enkelte smaa Luftperler i, faa efterhaanden et noget andet Udseende, idet Flsden bliver skilt, hvorved Mejersterne forstaa, ot (Smørret viser sig som smaa Fnug i Floden, der lidt efter lidt samle sig til mindre og ftørre tyde- lige Smsrklumper, samtidig med at Kærnemælken bliver klar og som en forholdsvis tyndflydende Vcedske tydelig stiller sig fra Smørret For at lette denne Iagttagelse af Smsrudsiillelsen er det hensigtsmæssigt at have, som af Overassistent Lunde angivet, en lille Rude af stærkt, klart Glas imellem de to oberste Baand (se a Fig. 160). Naar Smorkornene begynde at blive lige store, ynde mange Mejerfler at skylle ned, hvorved de forstaa, at de paa Laaget hælde nogle Kander (undertiden en hel Spandfuld) koldt Vand, der, idet det lsber ned, afflyller Laaget og bidrager til, at Kærnemælken bliver klarere. Samtidig dermed bsr Remmen stilles saaledes, at Omdrejningshastigheden bliver mindre, idet man flal bestræbe sig for at faa alle Smorkornene lige store og helst saa store som Kaalfro ilden at overkcerne Smsrret. — Jo mindre fedtrig Flsden er, desto mindre blive som Regel Smorkornene. Jo federe Flsden er, og jo mere Smsr der er i Kærnen, desto forsigtigere maa man være for ikke at overkcerne Smsrret; thi ere Smorkornene forst blevne flade eller - *) Ved Kærningen frigøres i Regelen en Del ved Flodens Syrning udviklet Luft, hvorfor man altid ved Udlandets roterende Kærner ser specielle Indretninger (Fig. 157—b) til at give Luften fri Udgang, for at ikke Lufttrykket stal sprænge Kærnen eller slaa Laaget af. Skummet flyldes rimeligvis denne Luftudvikling, idet den frigjorte Luft ikke tilstrækkelig hurtigt kan undvige gennem den kolde, seje Flode.