Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
466
Smpr.
nyreformige, vil det selv ved den mest omhyggelige Behandling som Regel
ikke lykkes senere at faa Smørret blankt og klart, men det vil vedblive
at være tykt og mat.
D. Smorrets Behandling ester Kmningen.
Straks efter Kærnens Standsning bvr Mejersken, idet hun tager
Laaget af, nøje lægge Mærke til den Lugt, der slaar op af Kærnen; thi
denne er et af de paalideligste Kendetegn paa, hvor vidt Syrningen har
givet gunstigt eller Uheldigt Resultat, saa at ©morret kan antages at faa
den attraaede Aroma, eller muligvis en anden Syrevækker bor anflaffes.
Dernæst afstylles Laaget, Kærneriset og den sverste Del af Kærnen, og
denne vippes til den i Fig. 160 viste siraa Stilling. Saavel denne Afflyl-
ning som den ovenfor omtalte Nedflylning ved Kærningens SlUtning bor
foretages med friskt Band direkte fra et dybt Jordlag eller med Vand, som
Dagen forud har været kogt, og dets Varmegrad bor som Regel vcere om-
trent den samme som Flodens ved Kærningens Begyndelse, lidt koldere om
Sommeren og lidt varmere om Vinteren.
Smorrets Optagning af Karnen foregaar bedst paa den i Fig. 160
antydede Maade, idet der benyttes en stærk Haardugssi, med hvilken man tager
ned i Kærnen, fraryster Kærnemælken og lægger Smorret af i Smsrbaljen.
Smørrets Vadskning, der i Frankrig og England udfores i Kærnen, ved at man aftapper
Kcernemcelken (se a Fig. 157) og tilsætter Vand, som ester faa Omdrejninger af Kærnen flistes,
hvilket gentages, indtil det ikke mere farves hvidt, foretages som Regel enten slet ikke i
danste Mælkener, eller man indskrænker sig til ved Siden af Kærnen at have en Flode-
tonde med koldt Vand, hvori Sien med sit Indhold af Smor dyppes saaledes, at noget
Vand kommer til at flylle hen over Smørret, hvorved den Kærnemælk fjernes, som sidder
uden Paa de smaa runde Smorkorn, medens Vandet forholdsvis let rystes af ved Siens
Bevægelser. En saadan lempelig Skylning af Smørret anses paa mange danste Mcrl-
kerier for at være formaalstjenlig til at lette Fjernelsen af Kærnemælken, om end der er
Grund til at antage, at Smorrets Aroma undertiden formindskes noget derved. Meget
forkasteligt er det derimod at vadfle Smørret med Vand, der er mangelfuldt i den ene
eller anden Retning, og ligeledes er det meget urigtigt at flylle Vand over Smorret,
medens det æltes; thi derved fjernes Kcernemcelken ganske vist hurtigt, men den ombyttes
med Vand, som Smorret samtidig optager, idet dets Konsistens bliver blod og tyk og
som Regel ikke senere kan blive fast og klar.
Smorrets Mltning. Naar Smorret er taget op, stal Kærnemælken af-
trykkes, og Saltet indæltes; dette saavel som den senere Bortæltning af Lage
skete i de smaa Hjermnemælkerier alene med en Træske i et Fad og paa Herre-
gaardene i (Smørtruget (Fig. 162). Nu betragtes derimod Smsræltemaskinen *)
*) De forste Æltemaskiner vare til at trække ved Hjælp af et Haandsving, og Bord-
pladens Diameter, der ved de nu brugte Mafliner er 60" eller mere, var kun
24—30", men desuagtet vare de temmelig dyre for de fleste smaa Hjemmemcelkerier.
Til Benyttelse for disse konstruerede derfor Gross. Busck det saakaldte Smor-