Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

466 Smpr. nyreformige, vil det selv ved den mest omhyggelige Behandling som Regel ikke lykkes senere at faa Smørret blankt og klart, men det vil vedblive at være tykt og mat. D. Smorrets Behandling ester Kmningen. Straks efter Kærnens Standsning bvr Mejersken, idet hun tager Laaget af, nøje lægge Mærke til den Lugt, der slaar op af Kærnen; thi denne er et af de paalideligste Kendetegn paa, hvor vidt Syrningen har givet gunstigt eller Uheldigt Resultat, saa at ©morret kan antages at faa den attraaede Aroma, eller muligvis en anden Syrevækker bor anflaffes. Dernæst afstylles Laaget, Kærneriset og den sverste Del af Kærnen, og denne vippes til den i Fig. 160 viste siraa Stilling. Saavel denne Afflyl- ning som den ovenfor omtalte Nedflylning ved Kærningens SlUtning bor foretages med friskt Band direkte fra et dybt Jordlag eller med Vand, som Dagen forud har været kogt, og dets Varmegrad bor som Regel vcere om- trent den samme som Flodens ved Kærningens Begyndelse, lidt koldere om Sommeren og lidt varmere om Vinteren. Smorrets Optagning af Karnen foregaar bedst paa den i Fig. 160 antydede Maade, idet der benyttes en stærk Haardugssi, med hvilken man tager ned i Kærnen, fraryster Kærnemælken og lægger Smorret af i Smsrbaljen. Smørrets Vadskning, der i Frankrig og England udfores i Kærnen, ved at man aftapper Kcernemcelken (se a Fig. 157) og tilsætter Vand, som ester faa Omdrejninger af Kærnen flistes, hvilket gentages, indtil det ikke mere farves hvidt, foretages som Regel enten slet ikke i danste Mælkener, eller man indskrænker sig til ved Siden af Kærnen at have en Flode- tonde med koldt Vand, hvori Sien med sit Indhold af Smor dyppes saaledes, at noget Vand kommer til at flylle hen over Smørret, hvorved den Kærnemælk fjernes, som sidder uden Paa de smaa runde Smorkorn, medens Vandet forholdsvis let rystes af ved Siens Bevægelser. En saadan lempelig Skylning af Smørret anses paa mange danste Mcrl- kerier for at være formaalstjenlig til at lette Fjernelsen af Kærnemælken, om end der er Grund til at antage, at Smorrets Aroma undertiden formindskes noget derved. Meget forkasteligt er det derimod at vadfle Smørret med Vand, der er mangelfuldt i den ene eller anden Retning, og ligeledes er det meget urigtigt at flylle Vand over Smorret, medens det æltes; thi derved fjernes Kcernemcelken ganske vist hurtigt, men den ombyttes med Vand, som Smorret samtidig optager, idet dets Konsistens bliver blod og tyk og som Regel ikke senere kan blive fast og klar. Smorrets Mltning. Naar Smorret er taget op, stal Kærnemælken af- trykkes, og Saltet indæltes; dette saavel som den senere Bortæltning af Lage skete i de smaa Hjermnemælkerier alene med en Træske i et Fad og paa Herre- gaardene i (Smørtruget (Fig. 162). Nu betragtes derimod Smsræltemaskinen *) *) De forste Æltemaskiner vare til at trække ved Hjælp af et Haandsving, og Bord- pladens Diameter, der ved de nu brugte Mafliner er 60" eller mere, var kun 24—30", men desuagtet vare de temmelig dyre for de fleste smaa Hjemmemcelkerier. Til Benyttelse for disse konstruerede derfor Gross. Busck det saakaldte Smor-