Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

512 Forfalskning og ttnderfpgelse af Mcelk, Smør og £>ft den sikreste. I modsat Tilfælde maa man anstille en Række kemiske og fysiske Prover, saasom Bestemmelse as Smorfedtets Stivnings- og Smeltepunkt, Vægtfylde, Brydnings- forhold overfor Lyset o. fl. a., samt indgaaende mikrostopisk Undersøgelse. C. Ostesorfalskning og Osteundersogelse. Forfalflning af Ost forekommer forholdsvis sjældent. De Stoffer, som der nærmest kan være Tale om at benytte som Forfalskningsmidler, ere: Mel, knuste eller masede Kartofler, mineralske Stoffer (som Tungspat, Kridt, Gips el. lign.) og særlig Oleomargarin. For ved den kemiske Analyse dels at opdage saadanne Forfalskninger, dels at faa et Maal for Ostens vcerdibestemmende Stoffer, maa man foretage en Be- stemmelse af Mængden af Vand, Fedt, Kasern (Ostestos) og Aske (Salt). Vandmængden bestemmes, som angivet ved Mælk og Smor (S. 510). Fedt bestemmes ved at udtrække c. 10 Gram af den fint revne Ost, enten for sig alene eller efter at være blandet med Sand el. lign., i et passende Udtrcekningsapparat med Æter paa samme Maade, som angivet ved Mælk (S. 508). Ester fuldstændig Ud- trækning fordampes Æteren, og det tilbageblevne Fedt tørres og vejes. Skal Fedtet undersoges med Hensyn til Oleomargarin — Kunst- eller Fedtost (se S. 490) — maa man udtrække en større Mængde Ost, helst 50—100 Gram. Det heraf vundne Fedt undersoges dernæst paa samme Maade som Smor (se S. 511), og man vil da af de for- brugte C. C. Alkalioplosning kunne slutte sig til, om der har været sat fremmed Fedt til Osten eller ej. Kasern bestemmes ved den saakaldte „Kjeldalfle Metode til Kvælstofbestemmelse". Ved denne omdannes Kaseinets Kvælstof til Ammoniak, som dernæst afdestilleres, og i Destillationsproduktet bestemmes Mængden af Ammoniak ved Mætning med en Syre af noje kendt Styrke. Da der til en vis Mængde Ammoniak (eller Kvælstof) svarer en bestemt Mængde Kasern, kan man af den fundne Ammoniakmængde let beregne Indholdet af Kasern i den undersøgte Ost. Askemængden bestemmes ved Glødning af en afvejet Mængde Ost og Vejning af den tilbageblevne Glodningsrest. Heri kan Saltet bestemmes som ved Smor (se ovenfor). En Bestemmelse af Mælkesukkeret vil kun i sjældnere Tilfælde være af Betydning. Mel og Kartofler opdages meget let i den for Fedt befriede Rest, dels under Mikroskopet, dels ved Tilsætning af Jodoplosning, som farver Mel etc. blaat (se S. 506). Mineralske Stoffer ville findes i Asken og give sig til Kende ved, at Aske- mcrngden er for stor. Metalliske Stoffer af sundhedsskadelig Natur, som Kobber, Bly og Zink, kunne undertiden forekomme i eller paa Ost, hidrorende fra Emballagen. De paavises nemt ved den almindelige analytiske Fremgangsmaade. Ostens Farvning kan være foretagen med giftige Farvestoffer, som Safransurrogat (Dinitrokresol, Victoriegult), som man ved Undersøgelsen maa have sin Opmærksomhed henvendt paa. En nærmere Be- stemmelse af det nævnte Farvestofs Natur kan ofte frembyde store Vanskeligheder. — Den utilladelig svinske Behandling, som af og til er paavist at have sundet Sted ved imiterede (efterlavede) Limburger Oste og mulig andre Ostesorter, nemlig Henlæggen i Urin for hurtigere at gore Osten moden, kan heldigvis meget nemt paavises ved Under- søgelse i et kemisk Laboratorium.