Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 45 Denne er rigt forsynet med Kirtler, er lejret i Bughulen oven over Urinblæren, og er fortil delt i to Dele, Borhornene, som hver staar i Forbindelse med sin Æggeleder. Bagtil er Boren udelt, kaldes her Borlegemet og ender med et smallere Parti, Bor- halsen, der er forsynet med en Aabning, Bormunden, som rager et Stykke ind i Borsteden. I Æggelederne befrugtes sædvanlig Æggene, i Boren udvikle de sig, og uaar Udviklingen er fuldfort, drives det derved dannede Foster ud gennem Borskeden, en vid Kanal, som bagtil, under Tarmaabningen, ender med den ydre Konsaabning, Borspalten. I Borskedens nederste Vceg indmunder Urinroret, og i Borspaltens Vinkel findes et Legeme, Kilderen, der kan opfattes som et Spor til Handyrets Konslem; det er nemlig bygget paa lignende Maade som dette og er meget følsomt paa Grund af sin Nerverigdom. Ogsaa Hunkønsredstaberne frembyde Forskelligheder hos de forskellige Huspattedyr. Hos Hoppen ere Borlegeme og Borhvrn omtrent lige lange; hos Koen ere Borhornene længere og spidsere end hos Hesten samt drejede i Spiral; ogsaa hos Rovdyrene ere de lange og smalle. Hos Soen bestaar Boren af to, meget lange, bugtede Borhorn, og Borlegemet er ikke tydeligt afgrænset fra Borskeden. Drøvtyggernes Borhorn ligne for saa vidt Soens, som Borlegemet ved en Skillevæg for storste Delen er adskilt i to Dele. Endelig bor det nævnes, at Borens Slimhinde hos Drøvtyggerne er forsynet med en Mængde ejendommelige, vorteformige Knuder, Borknuder, som under Drægtigheden indgaa en fast Forbindelse med tilsvarende Dannelser paa de Hinder, der omgive Fosteret. Hos de andre Husdyr er Borens Slimhinde næsten glat. Et Organ, hvis Virksomhed staar i Afhængighedsforhold til de egentlige Konsorganer, men som fim findes fuldt udviklet hos Hundyret, er Mirlke- kirtelen eller Roeret*). Det ligger mellem Laarene, men strækker sig mere eller mindre langt fortil, paa begge Sider af Bugens Midtlinie. Det bestaar af flere, parvis ordnede Grupper Kirtelvæv, som afsondre den Vædste, Mælken, der er det nyfsdte Pattedyrs forste og naturlige Næring. Til hver Kirtelgruppe horer en Patte. Antallet af Kirtelgrupper samt Iverets Form og Leje er ikke ens hos alle Husdyrene*). Husfuglenes KsnSredskaber. Han konsredskaber ne bestaa af Kvdder, der ligge i Bughulen mellem Nyrerne og Lungerne, samt tilsvarende Sædledere; disse udmunde i Kloaken; Sæden udgydes gennem denne eller — som hos Gasen og Andrikken — gennem en Rende paa Overfladen af et Kønslem, der er af Form som en Proptrækker og sidder paa den nederste Bceg af Kloaken. Uden for Parringstiden ere Kobberne ganste smaa. Af Hunkonskirtlerne er kun den venstre Æggestok (med tilhorende Æggeleder) ud- viklet; Æggelederen er tragtformig, hvor den stoder til Æggestokken, og inden den ud- munder i Kloaken, danner den en Udludning, kaldet Boren; i denne forsynes Ægget med Skal. Fuglefosterets Udvikling finder, som bekendt, Sted uden for Dyrelegemet. *) Forskellighederne ved Pverets Form etc. samt Mcelkekirtlernes Virksomhed ville blive omtalte andetsteds i dette Værk.