Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Ndvalg af Avlsdyr. 49 de Resultater, man er kommen til ved Undersogelser paa dette Omraade, endnu ere meget langt fra at kunne lose „Gaaderne". a. Wggets Befrugtning og Fosterets Udvikling. Saafremt Betingelserne for Befrugtning ere til Stede, d. v. f., hvis baade Handyret og Hundyret ere konsmodne (se Side 57), og saafremt Parringen forlober normalt, ville 2Eg og Sædfim modes i Hundyrets Konsorganer og der smelte sammen. Kun eet Sædfim vil som Regel trænge ind i Ægget, og Sammensmeltningen finder Sted mellem Kønscellernes væsentligste Dele, deres Kerner. LEgcellens Kerne, den saakaldte Kim bl ære (se Fig. 35), og Sædcellens Kerne (Sædfimets Hoved, se Fig. 36) forenes, og denne Sammensmeltning er saa fuldstændig, at man ikke engang ved Hjælp af den stærkeste Forstørrelse har filmtet paavise nogen Del af den ved Foreningen mellenl de to modsatte Konsstoffers Kerner dannede saakaldte Klovningskerne (se Fig. 39), som alene bestaar af hanligt eller alene af hunligt Konsstof *). Fra Klovningskernen udgaa de Delingsprocesser, som bevirke, at den enkelte Celle (den befrugtede Ægcelle) mangfoldiggøres. Forst deler Klovningskernen og den denne omgivende Masse (Blommen) sig i to Dele; disse dele sig atter hver i to Dele o. s. fr. (se Fig. 40). Herved dannes saa til sidst et af en Masse tilsyneladende ganske ensartede Celler sammensat, kugleformigt Legeme. I dettes Indre opstaar der senere en Hulhed, Kuglen omdannes til en Blære, og i dennes ene Ende lejrer en stor Del af Cellerne sig til et skiveformigt Legeme, den saakaldte Kimskive; i denne ordne Cellerne sig derefter forst i to, senere i tre Lag, og derved fremkomme de saakaldte Kimblade: det udvendige, det indvendige og det mellemste Kimblad; det sidste opstaar af Celler fra det indvendige Kimblad, det dannes altsaa sidst. I hvert af Kimbladene udvikle Cellerne sig i forskellige Retninger — der fler, hvad man kalder en Celledifferentiering; derved grundlægges Dannelsen af de forflellige Slags Væv og dermed ogsaa af de forskellige Organer. Af det udvendige Kimblad dannes bl. a. folgende Væv og Organer: Over- huden og dens Horndannelser, samt Hudkirtlerne og de Kirtler, der udgyde deres Pri> dutter i Mund- og Næsehulen; fremdeles Mundhulens, Endetarmens, Forhudens og en Del af Borskedens Slimhinder, d. v. s. den Del af Fordøjelses- og Ksnsredflabernes Slimhinder, som grænser til Huden, og endelig hele Nervesystemet og visse Dele af Sanseredskaberne. Fra det indvendige Kimblad udgaar Dannelsen af Fordojelsesorganernes (med Undtagelse af Mundhulens og en Del af Endetarmens) Slimhinder og de dertil horende smaa og store Kirtler; fremdeles Aandedrcetsorganernes Slimhinde. Af det mellemste Kimblad dannes Muskler, Sener, Brusk, Knogler, Læder hud og alle de Vcev, som sammenfattes under Betegnelsen Bindevæv — altsaa de støttende Dele i de fleste Organer; fremdeles Blodkarrene samt Blodlegemerne og endelig de væsentligste Dele af Kons organerne. *) Ved Undersøgelser paa visse lavere Dyr har man ganfie vist i den nyere Tid op- daget, at der maaste dog ikke er Tale om en egentlig Sammensmeltning, idet de hanlige og hunlige Konselementer i Klovningskernen og i de fra denne dannede Celler kunne flelnes fra hverandre; men da Mængden af henholdsvis hanlig og hunlig Bestanddel stadig synes at tiltage lige stærkt, vil man ikke i denne ny Op- dagelse faa nogen Støtte for Forklaringen af Forældrenes oste forskellige Ned- arvningsevne.