Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 54 Husdyravlen. at Anlæg til visse Egenskaber virkelig kunne nedarves gennem flere Generationer uden at bryde frem; men for det andet vil det ofte være Tegn paa, at de ydre Forholds Virkning, som igennem nogle Slægtled er bleven modarbejdet, nn — i det Djeblik Anlæggene komme til Udvikling — faar Overtaget. Saaledes kan man s. Eks. undertiden forklare Tilfælde af Atavisme i Racer, ere dannede ved den Avlsmetode, som kaldes gennemfort Krydsning (se S. 65); her de ydre Forhold som oftest være gunstige for vedkommende Anlægs Frembrud; Virkningen af de ydre Forhold vil blive modarbejdet, hver Gang man til Avl anvender Individer, som ikke have hjemme paa Stedet. Naar imidlertid den oprindelige, stedlige Race anses for at være suldstcendig omdannet, og naar man af den Grund ikke mere benytter egentlig fremmede Avlsdyr, ville de stedlige, ydre Forhold mere og mere ufor- styrret kunne udfolde deres Virkning og derved fremme Udviklingen af Egenskaber, som vare ejendommelige for den gamle, stedlige Race. som Ville men For saa vidt man stiller sig paa et rent 3. Arv as Bygningsfejl, Sygdomme og sygelige Dannelser samt Beskadigelser. Spsrgsmaalet: Kunne Mangler af ovennævnte Art nedarves? er det af stor praktisk Betydning at faa besvaret, da man sjælden eller aldrig træffer fuldkommen fejlfri Individer. teoretifl Standpnnkt, og hvis man lægger Eftertryk paa Ordet „kunne", maa Svaret blive bekræftende. Thi der er jo her i Virkeligheden kun Tale om Nedarvning af erhvervede Egenstaber. Men paa den anden Side ville mange af de saakaldte Fejl kun rent undtagelsesvis blive nedarvede, netop fordi de ofte slet ikke gennemtrænge hele Organismen, idet de ere Folger af forbi g aa ende (eller helt tilfældige) Forholds Indvirkning. Hvad Sygdomme angaar, saa kunne de endog som Regel ikke nedarves i dette Ords sædvanlige (i), v. s. i Avlslæren brugte) Betydning; de skyldes nemlig oftest udenfra kommende Aarsager og bryde kun frem, naar disse ere virksomme. Men da paa den anden Side mange Sygdomme forudsætte en vis Modtagelighed, et særligt Anlæg (Disposition) hos Dyret, og da denne Disposition ofte beror paa visse Egenskabers Tilstedeværelse, kan den sammen med disse Egenskaber nedarves til Afkommet. Naar dette saa udsættes for Paavirkning af de samme Aarsager, som gav Anledning til Lidelsens Frem- komst hos den ene af eller hos begge Forældrene, kan det let paadrage sig den samme Sygdom, og derfor synes denne undertiden at være nedarvet. Men ligesom Anlæg i det hele taget ikke altid komme til Udvikling hos Af- kommet, saaledes kan det ogsaa fle, at Sygdomsanlæg kunne nedarves gennem flere Slægtled Uden at bryde frem, forend den egentlige Sygdoms- aarsag gør sig gældende. Saadanne Sygdomsanlæg ere Undertiden en rinnd- gaaelig Folge af den Maade, paa hvilken Dyrene bruges, og det gælder saa for Opdrætterne om saa vidt muligt at holde Aarsagerne borte*). Til andre *) Kastning og Pverbetcendelse ere f. Eks. næsten uundgaaelige Sygdomme blandt Malkekvæg.